Olier, sten og salt og kvinde med trækuffert
© Getty Images | PR

Trænger du til mig-tid? Her er 4 alternative helende behandlinger

Magasinet Livs journalist Louise anbefaler her fire alternative helende behandlinger med dufte, lyde, kulde og vibrationer.

13. april 2022 af Louise Thorsted

Journalist Louise Thorsted er nysgerrig, helt vildt nysgerrig, og hun elsker at gå på opdagelse i alt det sjove, spændende og livgivende, der findes derude – og at give de tips videre til dig og dit liv! Her anbefaler hun fire alternative helende behandlinger.

1. Behandling med duft

Vores lugtesans eller manglen på samme kom pludselig i fokus med corona. Så lad os dyrke alle de usynlige glæder, vores næsebor og luftveje giver os! Jeg glæder mig til at blive klogere på aromaterapi og de æteriske oliers egenskaber for både krop og sind via kinesiolog, reikihealer og aromaterapeut Bettina Eriksens lydbog og ­kursus Forstå dig selv gennem arbejdet med æteriske olier.

Koster 349 kr. på hjemmesiden. 

GENVINDBALANCEN.DK

Bord med salt, te, olier og lys.
Aromaterapi på bordet. © PR

2. Behandling med lyd

At nogle lyde kan være forløsende og helende, var jeg overbevidst om, efter mine lydfølsomme ører og resten af min krop havde ligget på en yogamåtte i Nordic Health House på Nørrebro i København til Chakra Sound Gong Bath i to timer. Højt hævet over bydelens tage bades kroppen i lyde svingende fra små klemt med klokker til tordenskraldslignende lyde, kyndigt frembragt af Ylenia Fiorini. Bagefter er kroppen virkelig afslappet, nærmest gennemskyllet, som efter en god tudetur. 

Koster 150 kr. pr. gang.

NOR.HOUSE

Kvinde, der slår på en gong-gong.
Ylenia Fiorini kan bade dig i lyd.© PR

3. Behandlinger med kulde

En cryobehandling skulle blandt andet booste dit immunforsvar. Eller som vores skønhedsredaktør, Maria Rothmar, siger, efter hun blev lukket ind i et 130 minusgrader koldt kammer hos One Thirty Labs i København: “De længste tre minutter, siden jeg havde veer med mit første barn. Men bagefter følte jeg mig sprængfyldt med energi, som havde jeg både dyrket motion, taget en lur og bundet et par espressoer. Og følelsen varede ved hele dagen”. Der findes cryo­udbydere over hele landet.

Koster ca. 500 kr. pr. behandling.

ONETHIRTYLABS.COM

Kvinde, der får kuldebehandling hos ONETHIRTYLABS.
Magasinet Livs skønhedsredaktør, Maria Rothmar, fryser!© PR

4. Behandlinger med vibrationer

Jeg har altid samlet sten ved havet, og nu er jeg klar til at kigge nærmere på de måske magiske krystaller. Jeg er faldet for den rene, nærmest laboratorie-agtige vibe, som hjemmesiden Crystallab.dk udsender. Og de fem krystaller, der matcher mit stjernetegn Krebsen, er flyttet ind på mit natbord. Lad magien begynde!

Koster fra 125 kr.

CRYSTALLAB.DK

Du vil (garanteret) også kunne lide