Bh forkert størrelse
© iStock

7 tegn på, at din bh har en forkert størrelse

Har du styr på, om din bh har den rigtige størrelse? Det er faktisk nemt og hurtigt at finde ud af. Læs med her

17. november 2016 af Nina Abildgaard

Selvom bh'en er noget, de fleste af os trækker i hver dag, er vi rigtig mange, der går rundt med den forkerte størrelse. 

Det er dog utrolig nemt og hurtigt at tjekke, om du giver dine bryster den bedste støtte eller ej. Du ved nemlig, at størrelsen på din bh er forkert, når: 

1. Bh'en sidder løst under brystet. Hvis du føler, at din bh sidder løst rundt om kroppen, er den for stor, og du skal vælge en mindre omkreds.  

2. Du får røde mærker under brystet. Bliver du hurtigt rød under brystet efter en dag med bh, er din omkreds for lille. Vælg en bh med større omkreds, eller køb en bh-forlænger, du kan sætte på din nuværende bh.

3. Dine bryster buler ud ved siderne. Hvis du kan få fat i din hud ved siderne af din bh, er din skål en anelse for lille. Gå en størrelse op, og få styr på hele brystet på en gang.  

4. Din bh kryber op af ryggen bagpå. Går du og irriterer dig over, at din bh vandrer op af ryggen på dig, så er det med at finde en bh med mindre omkreds.

5. Stoffet over brystet folder en smule. Når stoffet folder sig ind over brystet, er din skål for stor, og du skal forsøge at finde en lidt mindre udgave.

6. Din bh laver deller på ryggen. Når du kan få fat på et par deller på ryggen omkring din bh, så er din omkreds for lille, og du skal have et par ekstra centimeter puttet på.

7. Midterstykket har ikke nogen kontakt til dit brystben. Hvis midterstykket på din bh gaber i midten, så du kan få en finger ind imellem, skal du sandsynligvis have en større skål og mindre omkreds.

Du vil (garanteret) også kunne lide