© iStock

4 ting, der sker i din krop, hvis du dropper sex

Det kan være svært at få sex ind i sin hverdag – men der er absolut gode grunde til at gøre det. Læs selv med her

25. august 2016 af Anja Bruneskjold

Der er næsten ingen grænser for, hvor godt sex er for din sundhed. Det fungerer blandt andet som medicin mod smertefulde sygdomme, kurerer din høfeber og hjælper dig af med din tissetrang. Men vidste du, at manglende sex faktisk også kan forårsage visse ting for din mentale sundhed?

Du begynder at drømme om sex

Det positive ved fuldstændigt at droppe sex er, at du pludselig begynder at drømme om det. For nogle bliver det endda så vildt, at de oplever at få orgasme i søvne.

Du vokser fra din partner

Hvis du og din partner ikke længere har et skønt og aktivt sexliv, risikerer I at vokse fra hinanden. I vil automatisk blive mere usikre på hinanden og uden at tænke over det begynde at søge bekræftelse hos andre.

Dit selvbillede forandres

Hvis du har været vant til at dyrke regelmæssig sex, særligt med den samme partner, er du også blevet vant til at blive bekræftet. Intimiteten med din partner har altså en positiv påvirkning på din opfattelse af dig selv. Og hvis der pludselig er lukket ned for lagengymnastikken, vil du stille og roligt få et mere usikkert syn på dig selv.

Mænd har større risiko for at få prostatakræft

Det handler ikke kun om immunforsvaret. Tidligere studier fra American Urological Association viser nemlig, at mænd har større risiko for at udvikle prostatakræft, hvis ikke de dyrker regelmæssig sex. Eller i hvert fald, hvis ikke de får regelmæssig udløsning.

Du vil (garanteret) også kunne lide