Moden kvinde slapper af i naturen
En lille halv time, og du er godt på vej væk fra stress.© Getty Images

20 minutter i naturen gør dig mindre stresset

Forskningen understreger det igen. Grønne omgivelser gør godt for din mentale sundhed. Kom ud i bare en lille halv time, og du er godt på vej væk fra stress

9. november 2020 af Redaktionen

Naturen er skøn, og nu bekræfter endnu et forsøg, at de grønne omgivelser også kan være med til at afhjælpe stress. Faktisk skal der ikke mere til end 20 minutter om dagen. 

Stresshormonet reduceres

36 personer deltog i forsøget, der løb over otte uger. Hver uge skulle de 36 personer gå en tur i naturen mindst tre gange af minimum 10 minutters varighed. De skulle gå i dagslys og helst lade telefonen blive i lommen undervejs. 

Forskerne målte løbende deres niveau af stresshormonet kortisol og konkluderer, at 20-30 minutter i naturen om dagen er med til at reducere kortisolniveauet i kroppen markant.

Kilde: Frontiers in Psychology

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 10. september 2020.

Du vil (garanteret) også kunne lide