Overlæge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse giver svar på dine spørgsmål om brystkræft.
Iben Holten
Overlæge, dr.med. og speciallæge i vævs- og celleundersøgelser. Har været overlæge på Roskilde Sygehus, hvor hun planlagde og var leder af screeningsprogrammet mod livmoder-halskræft. Siden 1997 har hun været ansat i Kræftens Bekæmpelse, hvor hun især har beskæftiget sig med information om kræftsygdomme og screening.
1. Har jeg som kvinde over 40 højere risiko for at udvikle brystkræft end andre?
“Ja, risikoen for at få brystkræft stiger med alderen. Vi siger som tommelfingerregel, at 25 procent af tilfældene findes hos kvinder under 50 år, 50 procent hos kvinder mellem 50 og 70 år og 25 procent hos kvinder over 70 år.”
2. Hvilke symptomer skal jeg holde øje med?
“I første omgang en knude i brystet. Men brystkræft kan også vise sig ved eksemlignende forandringer på brystvorten eller en indtrækning af brystvorten, som ikke har været der før. Nogle kan også få appelsinhud på brystet eller en knude i armhulen.”
3. Skal jeg selv undersøge mine bryster - hvis ja, hvordan?
”Du behøver ikke undersøge dine bryster regelmæssigt, men det kan være en god idé at føle på brysterne engang imellem, for eksempel i badet. Du behøver ikke at gøre det på en bestemt måde. Store undersøgelser har vist, at det ikke hjælper på overlevelsen at undersøge sig selv, og derfor anbefaler vi det ikke længere."
4. Hvornår bliver jeg tilbudt mammografi? Kan jeg selv bede om det?
“Kvinder i Danmark bliver automatisk tilbudt mammografi, når de er mellem 50 og 70 år. Du kan også få en mammografi, hvis du føler en knude eller har andre symptomer, men du kan ikke selv bede om den.
Det er heller ikke nødvendigvis en god idé. Metoden egner sig nemlig bedst til kvinder efter overgangsalderen, fordi der her sker nogle forandringer i brystet, som gør det nemmere at se eventuelle knuder. Før overgangsalderen er vævet tættere, og det er sværere at se knuderne, og efter overgangsalderen er det lettere."
5. Hvordan er sammenhængen mellem brystkræft og kvindelige kønshormoner?
“Vi ved, at brystkræft har noget at gøre med kvindeligt kønshormon, men vi ved ikke præcis, hvordan det hænger sammen. Men overordnet tyder det på, at høje niveauer af østrogen øger risikoen for brystkræft.”
6. Øger det risikoen for brystkræft, hvis jeg fik menstrution tidligt?
"Ja, det ved vi med sikkerhed, at det gør. Det er påvist gennem store undersøgelser, at jo flere menstrutioner du har, desto højere er risikoen for at udvikle brystkræft."
7. Hvad betyder overgangsalderen for min risiko for brystkræft?
"Sen overgangsalder ser ud til at øge risikoen for brystkræft på samme måde som tidlig menstrution. Det hænger sammen med, at du bliver udsat for det kvindelige kønshormon østrogen i længere tid, modsat hvis du får din menstrution sent og/eller oplever tidlige symptomer på overgangsalder."
8. Hvilken rolle spiller amning for risikoen for brystkræft?
”Amning beskytter dig formentlig, fordi du reducerer antallet af menstruationer, som i nogle tilfælde helt udebliver, indtil du ikke længere ammer."
9. Er brystkræft arvelig?
“Brystkræft er arvelig i fem-ti procent af tilfældene. De cirka fem procent har de såkaldte BRCA 1- og 2-gener, som er de mest tungvejende gener i forhold til brystkræft."
10. Bør jeg blive gentestet, hvis min mor har haft brystkræft?
Vi foretager gentest, hvis der er mistanke om arvelighed. Det vil ofte sige, hvis der er flere tilfælde af brystkræft i familien. Hvis du har en førstegradsslægtning - det vil sige en mor, søster, datter - som er ramt af brystkræft, så har du en let øget risiko, men to tilfælde af brystkræft i familien tyder ikke i sig selv på arvelig brystkræft.”
11. Findes der forskellige former for brystkræft, og er nogle farligere end andre?
“Der findes flere måder at opdele brystkræft på, for eksempel i graden af ondartethed, men det vigtigste er knudens størrelse, fordi det øger risikoen for, at den har bredt sig. Jo større knuder, jo større er risikoen for, at kræften har bredt sig.”
12. Hvor stor er chancen for at blive helbredt for brystkræft?
“Vi snakker ikke om helbredelse, fordi risikoen for tilbagefald altid er der, vi taler i stedet om overlevelse, for eksempel i fem år. Og den er heldigvis steget dramatisk. I perioden 2004-2008 var den på 82 procent. Det er altså kvinder, der har fået stillet diagnosen i perioden 1999-2003. I dag er fem-års-overlevelsen formentlig omkring 85 procent eller mere.”
Bragt første gang i Magasinet Liv nr. 7
