Eksperten
Anne Haaber er speciallæge i intern medicin og medicinske mave-tarm-sygdomme. Hun er både klinisk lektor ved Gentofte Hospital og har sin egen speciallægepraksis.
Mange både kvinder og mænd har fra tid til anden udfordringer og problemer med fordøjelsen. Derfor giver det så god mening at blive klogere på, hvad det egentlig er, der sker, når der er uorden i fordøjelsessystemet.
Vi har snakket med speciallæge i intern medicin og medicinske mave-tarm-sygdomme Anne Haaber, som herunder svarer på 11 spørgsmål om fordøjelsen, så du kan blive klogere på, hvordan det egentlig hænger sammen – og hvad du selv kan gøre, hvis du oplever forstoppelse eller andre ubehageligheder i maveregionen.
1. Flere kvinder end mænd har problemer med fordøjelsen, hvorfor det?
“Tallene tyder på, at omkring hver tiende af alle kvinder har problemer med fordøjelsen. Til gengæld ved man ikke, hvorfor det rammer flere kvinder end mænd, for det er nemlig rigtigt nok tilfældet.
Jeg har dog en oplevelse af, at kvinder er mere bevidste om deres fordøjelse, end mænd er. Kvinder har ikke lyst til at kæmpe med en oppustet mave og ligne en gravid, når de ikke er gravide. Det spiller også ind, at kvinders muskelvæv ændrer sig efter en fødsel, og det kan indvirke på fordøjelsen og for eksempel give en mere oppustet mave.
Endelig formoder jeg, at det også hænger lidt sammen med, at kvinder i det hele taget går mere til læge, end mænd gør. Kvinder reagerer på ubehag og vil gerne kende årsagen, når de oplever, at noget ikke er, som det skal være,” siger speciallæge i medicinske mave-tarm-sygdomme Anne Haaber.
2. Er der nogle typiske problemer med fordøjelsen, som 40+ kvinder skal være opmærksomme på?
“Ja, og det handler i første omgang om de symptomer, der kan relatere sig til en sygdom. Hvis du har blod i afføringen, er træt, har mavesmerter og taber dig, selv om du ikke er på kur, skal du kontakte din læge. Du skal reagere på disse symptomer, fordi det kan handle om alvorlig sygdom.
Derudover kan du opleve andre forandringer i din fordøjelse, der ikke har noget med sygdom at gøre, men som alligevel kan genere dig. Det kan være, at du har mere luft i maven eller ikke føler dig tømt, når du har været på toilettet.
Du kan også døje med ondt i maven og have uregelmæssig afføring. Det kan handle om irritabel tyktarm, som netop viser sig ved mavesmerter, oppustethed og vekslende afføring fra hård til tynd mave. Symptomerne opstår ofte efter måltider og kan tiltage i løbet af dagen. De bedres som regel, når du kommer af med luft eller afføring.
Du kan også have symptomer fra den øvre del af mave-tarm-kanalen i form af halsbrand og synkebesvær, som kan dukke op en gang imellem. Endelig kan det være godt at vide, at hvis du af andre årsager er begyndt at tage medicin, så kan det påvirke din fordøjelse i negativ retning.”

3. Er det farligt at være oppustet og ofte have ballonmave?
“Nej, det er fuldstændigt ufarligt, hvis der vel at mærke ikke er faresignaler som blod i afføringen, vægttab og træthed. Ballonmave kan være enormt ubehageligt, og for en lille gruppe betyder det også, at de ikke kan fungere normalt og for eksempel passe et arbejde. For langt de fleste er det generende, men også noget, du kan og skal leve med. Og som sagt er det ganske ufarligt.”
4. Sker der forandringer i mave-tarm-systemet i takt med, at vi bliver ældre?
“Den dybere sammenhæng mellem alderen og forandringerne i tarmenes funktion kender man ikke. Til gengæld ved man, at den ændrede levestil, hvor du måske bevæger dig mindre, ikke dyrker motion og spiser anderledes, kan give spasmer eller kramper i tarmsystemet, som du kan mærke i form af diffuse smerter.
Det kaldes også for irritabel tyktarm, som er en funktionel tarmlidelse, idet det er en forstyrrelse af bevægelserne i tyktarmen. Den tilstand er ikke målbar. Det vil sige, at man ikke kan tage blodprøver eller vævsprøver og herefter fastlægge en diagnose. Den kan udelukkende stilles på de symptomer, du har, og det er typisk oppustethed, mavesmerter og uregelmæssig afføring.”

5. Kan ondt i maven og tynd mave være tegn på irriteret tyktarm?
“Ja, det kan det sagtens, fordi irritabel tyktarm blandt andet er karakteriseret ved, at du veksler mellem have forstoppelse og tynd mave. Tynd mave kan godt dække over, at du i virkeligheden har en forstoppelse, som sidder højere oppe i tarmen, men der er stadigvæk tale om en irritabel tyktarm, som du kan dæmpe med for eksempel grov kost og daglig motion. Det kan også være en god idé at blive undersøgt af din læge.”
6. Hvordan ved jeg, om min fordøjelse er god?
“Hvis du er på toilettet og har afføring cirka en gang dagligt, og du kan mærke din mave, uden at du føler dig oppustet, har du ret sikre tegn på, at din tarmfunktion er god, og at din fordøjelse fungerer fint.”
3 myter om forstoppelse
I videoen herunder afliver læge Ida Donkin tre typiske myter om forstoppelse og forklarer, hvad man selv kan gøre for at forebygge forstoppelse.
7. Hvorfor er det så afgørende med en god fordøjelse?
“Det handler først og fremmest om trivsel og velvære. En dårlig fordøjelse eller en irriteret tyktarm går ikke, som nogle måske tror, ud over din optagelse af vitaminer og mineraler, for den sker nemlig, når maden passerer tyndtarmen.
En dårlig fordøjelse indvirker ikke på optagelsen af de mange sunde stoffer, som du har brug for. En god fordøjelse har indvirkning på dit almene velvære og er med til at holde dig frisk, holde maven fri for luft og give dig et overskud.”
8. Hvordan hænger fordøjelse og luft i maven sammen?
“Vi danner alle luft, i forbindelse med at føden bliver nedbrudt. For nogle mennesker sker der en gæring i tarmen på unormal vis, hvilket kan betyde, at du kommer til at ligne en gravid kvinde. Det giver både ubehag og smerter.”

9. Hvordan er sammenhængen mellem stress og fordøjelse?
“Det er ingen tvivl om, at stress påvirker din fordøjelse. Hvis du er i en periode, hvor du er særligt presset eller for eksempel bliver ramt af en depression, kan det forstærke de små eller større udfordringer, du måske i forvejen har med din fordøjelse.”
10. Hvorfor får jeg forstoppelse, og hvad gør jeg?
“Du får typisk en forstoppelse, fordi din peristaltik bliver mere sløv. Peristaltikken er bevægelser i tarmens muskulatur, som fører afføringen fra tyndtarm til tyktarm og videre til endetarm.
Det kan skyldes en række ydre omstændigheder som for eksempel din livsstil, hvor du er inaktiv og spiser en fiber-fattig kost. Derfor hjælper det også at tage fat i netop disse to faktorer:
Motion hjælper enormt på en forstoppelse, så bevæg dig hver eneste dag. Det samme gør en grov og fiberrig kost med fuldkorn og masser af grøntsager. Skru også helt ned for kaffe og cola.
Regelmæssighed er en anden faktor, du kan tage fat i, fordi regelmæssige toiletbesøg også er vigtige for en velfungerende fordøjelse.”
11. Hvad opstår hæmorider af, og hvad kan jeg gøre?
“Hæmorider opstår som regel ved, at du gennem en længere periode har haft en træg mave eller ligefrem forstoppelse. Lidelsen er godartet, men kan være meget generende og give både smerter, kløe og blødninger.
Hæmorider sidder typisk lige ved endetarms-åbningen og kan behandles. Det nemmeste er dog at forebygge, at de overhovedet opstår, ved at spise, drikke og bevæge dig til en blød afføring hver dag.”