1. Alle mennesker har brug for minimum 8 timers søvn
Delvist sandt!
Hvor meget søvn vi har behov for, varierer fra person til person.
Den velkendte tommerfingerregel hedder dog; at den gennemsnitlige voksne har brug for omtrendt 8 timers søvn. Men hvis du generelt føler dig godt tilpas i dagligdagen på 7 timers søvn eller mindre, er det måske dér dit søvnbehov ligger. I sidste ende ved du kun selv, hvor meget eller hvor lidt søvn du trives godt med.
2: Du kan vænne dig selv til et mindre søvnbehov
Falsk!
Det er ikke sikkert du registrerer en forskel, hvis der glipper en time eller to et par nætter om ugen, men før eller siden skal 'din søvngæld' betales tilbage. Hvis du ikke sørger for at indhente den tabte søvn, vil du ikke være i stand til at tænke eller reagere på tingene så hurtigt som før.
Det er ikke sikkert du føler dig søvnig, men din hjerne arbejder helt ikke så effektivt, som den ville gøre med optimal søvn.

3: Du kan afværge et søvnunderskud ved at sove lidt ekstra på forhånd
Falsk!
Det fungerer rigtig godt at sove ekstra meget dagen derpå – når rødvin, arbejdet eller en kolik-ramt guldklump, har holdt dig vågen hele natten.
Ifølge forskning fra Sleep Health Foundation kan du sagtens tilbagebetale den manglende søvn ved at stå senere op søndag formiddag – men du kan desværre ikke spare søvn op, ved at sove til middag lørdag eftermiddag, inden den store fest.
4: Er du søvning i hverdagen, er det ensbetydende med, at du sover for lidt
Falsk!
Det er ikke altid mængden af den tid du bruger i sengen, der er afgørende for, hvor frisk du føler dig til hverdag. God søvn handler først og fremmest om den rigtige mængde, ja, – men timingen og kvalitet er mindst ligeså essentielle faktorer.
Det er IKKE normalt at føle sig træt og udkørt, hvis man sover tilstrækkeligt om natten. Hvis du gør det, er det en god idé at gå til lægen og få undersøgt, hvorfor du er så træt. Søvnapnø er f.eks. et almindeligt fænomen.
5: Det er usundt og spild af tid at tage en eftermiddagslur
Falsk!
Voksne har normalt ikke brug for at sove i løbet af dagen, hvis de har sovet nok om natten. Til gengæld er en lur super nyttig, hvis du har fået for lidt søvn om natten! Du må dog helst ikke sove til middag senere end midt på eftermiddagen, hvis du stadig skal nå at få en god nattesøvn.

6: +40-årige har brug for mindre søvn
Falsk!
Børns søvnbehov reduceres gradvist, i takt med at de vokser. Den udvikling stopper midt i 20'erne, og fra da af vil vores vores individuelle søvnbehov være nogenlunde status quo resten af livet. Hverken mere eller mindre.

Foto: giphy.com
7: Der findes både A- og B-mennesker
Delvist falsk!
Alle mennesker er forhåndsprogrammeret til at være A-mennesker. Vi er mest friske på de tidspunkter af dagen, hvor der er mest sollys, og mest trætte når der er mindst sollys. Fra tid til anden kan vi dog blive nødt til at ændre de tidspunkter, hvor vi går i seng og står op. Nogle mennesker er bedre til at klare søvnomvæltninger end andre. Dog gælder det for ALLE, at det tager tid at tilpasse sig et nyt søvnmønster.
B-mennesker er ganske enkelt personer, der har tilpasset sig et nyt søvnmønster. For dem føles det nye mønster mindst ligeså naturligt, som det ærketypiske søvnmønster vi er født med.
B-mennesker er altså 'bare' mennesker, der har tilvænnet sig et andet søvnmøsnter end det gængse.
8: Hjernen lukker ned, når vi sover
Falsk!
Hjernen er faktisk meget travlt optaget når vi sover. Under nattesøvnen udnytter hjernen tiden til at sortere og bearbejde alle de informationer vi har fået i løbet af dagen.
De vigtigste informationer lagrer hjernen i den langsigtede hukommelse.
At hjernen arbejder mens du sover er helt afgørende for vores indlæring og hukommelse, og måske den allervigtigste grund til at nattesøvnen er så vigtig for os.

foto: giphy.com
9: Kvinder snorker ikke
Falsk!
Regelmæssig snorken – eller snorken fra tid til anden - er helt normalt for både mænd OG kvinder. Høj snorken, hver nat er derimod ikke normalt, og bør undersøges nærmere.
Som regel skyldes det, at der kommer noget i vejen for din vejrtrækning mens du sover. Det lægefaglige term hedder obstruktiv søvnapnø og kan behandles. Læs mere her!
10: Dårlig søvn = stress
Delvist falsk!
Stress kan helt sikkert gøre det sværere at sove igennem. Men der findes altså mange andre og ligeså hyppige årsager til søvnbesvær. Langt oftest drejer søvnbesvær sig om dårlige søvnvaner snarere end en stresset hverdag. På mange måder er det faktisk den anden vej rundt: Et dårligt søvnmønster, kan gøre dig stresset, fordi dårlig nattesøvn gør dig meget mindre effektiv, og det kan være en stressfaktor.
Artiklen bygger på information fra australske Sleep Health Foundation, der er verdensledende i forskning om søvnens fysiologi og søvnens betydning for vores helbred, viatalitet og livskvalitet.