Overbevisninger og surfboards
Lad aldrig nogen sige til dig, at der er noget, du ikke kan. © Getty Images

10 sætninger, du skal sige til dig selv hver dag

Er du overbevist om, at du er genert/usikker/konfliktsky/bange for højder eller noget femte? Psykolog Birgitte Sølvstein hjælper dig med at rydde op i dine overbevisninger og komme videre.

1. september 2022 af Louise Thorsted

Hvad er overbevisninger?

“Overbevisninger er en form for mentale leveregler, som alle mennesker har på for­skellige områder af livet: Personlige, sociale, politiske, økonomiske og så videre.

Vi tilegner os overbevisninger livet igen­nem, og vi får dem som et resultat enten af egne erfaringer eller erfaringer fra andre. Især forældre og andre, vi har tæt på i vores opvækst, giver deres overbevisninger videre til os,” forklarer psykolog Birgitte Sølvstein.

Hvad skal vi med overbevisninger?

“Overbevisinger er som udgangspunkt en god ting, fordi de er en slags mentale land­kort og kan ses som erfaringer på lager, så vi ikke hele tiden skal begynde forfra, når vi møder noget nyt.

Vi kan sortere i tingene og foretage valg ud fra overbevisninger om andre mennesker og om verden, og i bedste fald hjælper det os,” siger psykolog Birgitte Sølvstein.

Portræt af psykolog Birgitte Sølvstein
Psykolog Birgitte Sølvstein. © Privatfoto

Eksperten

Birgitte Sølvstein er cand.psych., har sin egen praksis og er podcastvært på Psykologen i øret. Soelvstein.dk

Hvor kan vores overbevisninger komme fra?

“Overbevisninger er ting, vi tror er sande, men som ikke nødvendigvis er det. For eksempel kan vi have en overbevisning om, at vi ikke er særligt gode til noget, fordi en enkelt person har kritiseret os. Eller vi kan være overbeviste om, at alle mænd er upålide­lige, fordi vi har oplevet enkelte svigt.

Der er en tendens til, at negative og trau­matiske oplevelser kan skabe frygtbaserede overbevisninger i stil med: ‘Verden er et utrygt sted’ eller: ‘Jeg er en fiasko’, og det langt nemmere, end positive erfaringer skaber postive overbevisninger.

Det er, fordi hjernen husker og lagrer negative erfaringer bedst, hvilket giver mening ud fra et overlevelsesmæssigt syns­punkt, men det øger ikke nødvendigvis vores psykologiske funktionsevne og velvære,” forklarer psykolog Birgitte Sølvstein.

Hvad er forskellen på overbevisninger og værdier? 

“Overbevisninger er ting om verden, vi tror er sande, baseret på tidligere er­faringer eller overleveringer fra andre.

Vores grundlæggende overbevisninger vil ofte have en indflydelse på vores vær­dier, men værdier er ikke baseret på tid­ligere erfaringer, men er mere abstrakte principper, vi vælger at leve vores liv efter, som for eksempel frihed og ærlighed.

Man kan sige, at overbevisninger er baseret på læring i fortiden, hvor værdier fungerer som et kompas for vores levevis her og nu og i fremtiden,” adskiller psykolog Birgitte Sølvstein.

Hvem – eller hvad – fastholder os i vores overbevisninger?

“Vi fastholdes især i overbevisninger, når vi er ubevidste om, at vi overhovedet har dem, hvilket gør sig gældende for mange af vores overbevisninger.

Vi vælger i teorien selv, hvad vi tror på, men især når vigtige sociale relationer og sta­tus i samfundet er på spil, kræver det en vis modenhed og styrke at fralægge sig gamle overbevisninger, som ikke længere tjener os, fordi det som regel også kræver, at vi bevæger os videre fra sociale relationer, hvor den fæl­les overbevisning er limen i relationen.

I sunde relationer og grupper er der plads til forskelligheder, men i nogle kulturer og grupper er der et usagt krav om, at man skal dele overbevisninger som for eksempel reli­gion, køn eller status. Ændrer du din over­bevisning, kræver det af dine omgivelser, at de også skal justere deres syn på dig.

Noget andet er, at vi har tendens til at lægge vægt på erfaringer, der bekræfter os i vores overbevisninger. I psykologien kalder vi det ‘confirmation bias’. Det er en tendens, der forstærker vores tendens til at beholde gamle overbevisninger, fordi vi ubevidst overser information, der modsiger dem,” fortæller psykolog Birgitte Sølvstein.

10 SUNDE SÆTNINGER, DU KAN SIGE TIL DIG SELV

Nogle overbevisninger fører til bedre trivsel end andre. Birgittte Sølvstein anbefaler, at du tager dem her til dig:


  1. Jeg er god nok, som jeg er, selv om jeg ikke er perfekt.
  2. Mit værd afhænger ikke af mine evner, mit udseende eller mine ejendele. Jeg er værd at elske, fordi jeg er mig.
  3. Der findes mange gode og interessante mennesker i verden.
  4. Jeg er god til noget og kan bidrage til noget vigtigt her i verden.
  5. Jeg kan klare svære ting. 
  6. Jeg kan lære de ting, jeg har brug for at lære.
  7. Det er aldrig for sent at gøre noget nyt.
  8. Selv om jeg har en svær dag, kommer der bedre dage.
  9. Jeg kan bede om hjælp, når noget er svært.
  10. Det er o.k. at tage en pause og bare nyde livet.

Hvordan ved vi, hvilke overbevisninger der ikke er gode for os? 

“Overbevisninger tjener os ikke, når de af­ holder os fra at gøre de ting, der giver os trivsel. Det kan være, de afholder dig fra at prøve noget nyt eller at lære nye mennesker at kende eller at skabe nærhed i relationer.

Nogle overbevisninger er bevidste, men mange er ubevidste, og der kan være en mod­sætning mellem, hvad vi tror bevidst og ube­vidst. Vi kan have en bevidst overbevisning om, at vi er gode nok, men ubevidst føle os uduelige. 

En måde at spotte negative overbevisninger på er at kigge på din adfærd og især dårlige vaner og der, hvor du kan se, at du spænder ben for dig selv i dit liv. Der vil som regel gemme sig en negativ overbevis­ning bag selvsabotage,” fortæller psykolog Birgitte Sølvstein.

Overbevisninger og sommerfugle
Nogle overbevisninger skal du sætte fri og lade fare. © Getty Images

Hvordan ryster vi de uhensigtsmæssige overbevisninger af os? 

“Første skridt er at få øje på dem. Dernæst skal du gøre noget andet, end du plejer, så du lærer noget nyt, der kan modsige dine overbevisninger.

Har du overbevisningen: ‘Jeg kan nok ikke blive klogere på økonomi’, er det svært at ændre den overbevisning i dig selv. Den direkte vej er at beslutte dig for at sætte dig ind i mere om penge og økonomi og begynde at opføre dig som en person, der er i gang med at lære mere. På den måde får du nye erfaringer, som vil føre dig til en ny over­bevisning om, at hvis du hænger i, kan du blive klog på alt, der drejer sig om økonomi,” siger psykolog Birgitte Sølvstein. 

Er vi bedre tjent helt foruden overbevisninger?

“Nej, men vi er bedre tjent uden meget begrænsende overbevisninger.

Gør vi os selv bevidste om de overbevis­ninger, vi automatisk overtager fra familie og fra samfund, kan vi bedre frit vælge, hvilke overbevisninger vi vil fortsætte med at tro på og leve efter,” slutter Birgitte Sølvstein.

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv i august 2022. 

Du vil (garanteret) også kunne lide