10 sætninger, du skal sige til dig selv hver dag

Hvor kan vores overbevisninger komme fra?

“Overbevisninger er ting, vi tror er sande, men som ikke nødvendigvis er det. For eksempel kan vi have en overbevisning om, at vi ikke er særligt gode til noget, fordi en enkelt person har kritiseret os. Eller vi kan være overbeviste om, at alle mænd er upålide­lige, fordi vi har oplevet enkelte svigt.

Der er en tendens til, at negative og trau­matiske oplevelser kan skabe frygtbaserede overbevisninger i stil med: ‘Verden er et utrygt sted’ eller: ‘Jeg er en fiasko’, og det langt nemmere, end positive erfaringer skaber postive overbevisninger.

Det er, fordi hjernen husker og lagrer negative erfaringer bedst, hvilket giver mening ud fra et overlevelsesmæssigt syns­punkt, men det øger ikke nødvendigvis vores psykologiske funktionsevne og velvære,” forklarer psykolog Birgitte Sølvstein.

Hvad er forskellen på overbevisninger og værdier? 

“Overbevisninger er ting om verden, vi tror er sande, baseret på tidligere er­faringer eller overleveringer fra andre.

Vores grundlæggende overbevisninger vil ofte have en indflydelse på vores vær­dier, men værdier er ikke baseret på tid­ligere erfaringer, men er mere abstrakte principper, vi vælger at leve vores liv efter, som for eksempel frihed og ærlighed.

Man kan sige, at overbevisninger er baseret på læring i fortiden, hvor værdier fungerer som et kompas for vores levevis her og nu og i fremtiden,” adskiller psykolog Birgitte Sølvstein.

Hvem – eller hvad – fastholder os i vores overbevisninger?

“Vi fastholdes især i overbevisninger, når vi er ubevidste om, at vi overhovedet har dem, hvilket gør sig gældende for mange af vores overbevisninger.

Vi vælger i teorien selv, hvad vi tror på, men især når vigtige sociale relationer og sta­tus i samfundet er på spil, kræver det en vis modenhed og styrke at fralægge sig gamle overbevisninger, som ikke længere tjener os, fordi det som regel også kræver, at vi bevæger os videre fra sociale relationer, hvor den fæl­les overbevisning er limen i relationen.

I sunde relationer og grupper er der plads til forskelligheder, men i nogle kulturer og grupper er der et usagt krav om, at man skal dele overbevisninger som for eksempel reli­gion, køn eller status. Ændrer du din over­bevisning, kræver det af dine omgivelser, at de også skal justere deres syn på dig.

Noget andet er, at vi har tendens til at lægge vægt på erfaringer, der bekræfter os i vores overbevisninger. I psykologien kalder vi det ‘confirmation bias’. Det er en tendens, der forstærker vores tendens til at beholde gamle overbevisninger, fordi vi ubevidst overser information, der modsiger dem,” fortæller psykolog Birgitte Sølvstein.

Hvordan ved vi, hvilke overbevisninger der ikke er gode for os? 

“Overbevisninger tjener os ikke, når de af­ holder os fra at gøre de ting, der giver os trivsel. Det kan være, de afholder dig fra at prøve noget nyt eller at lære nye mennesker at kende eller at skabe nærhed i relationer.

Nogle overbevisninger er bevidste, men mange er ubevidste, og der kan være en mod­sætning mellem, hvad vi tror bevidst og ube­vidst. Vi kan have en bevidst overbevisning om, at vi er gode nok, men ubevidst føle os uduelige. 

En måde at spotte negative overbevisninger på er at kigge på din adfærd og især dårlige vaner og der, hvor du kan se, at du spænder ben for dig selv i dit liv. Der vil som regel gemme sig en negativ overbevis­ning bag selvsabotage,” fortæller psykolog Birgitte Sølvstein.