Vinterdepression | Trist kvinde
© iStock

Har du en vinterdepression? Her er symptomerne

Mister du humøret, og går du nærmest i dvale af træthed, når vinteren kommer? Så er du ikke alene. Nogle af os har ligefrem vinterdepression. Tjek, om du har – og hvad du kan gøre for at få humøret og energien tilbage!

4. januar 2018 af Gitte Høj

Eksperten: Helle Østergaard Madsen er læge og ph.d. på Psykiatrisk Center København, hvor hun forsker i sammenhængen mellem vinterdepression og øjensygdomme. 

Måske – hvis du har: 

  • Brug for mere søvn end normalt. Nogle gange op til 12 timer i døgnet.
  • Et lavt energiniveau og slæber dig af sted.
  • Meget svært ved at koncentrere dig.
  • Mistet dit gode humør og er irritabel og trist.
  • Humørsvingninger og aldrig helt ved, hvordan du vil reagere.
  • En stærk trang til særlige madvarer. Du spiser mere og gerne sødt og fedt. Og du tager på i vægt.
  • Ingen lyst til at være sammen med andre. Dit sociale liv står på standby.
  • Mistet lysten til at være intim og dyrke sex med din partner. 

1. Hvad er vinterdepression? 

“Vinterdepression er en tilstand med udtalt energiforladthed og nedtrykthed, som udvikler sig i løbet af efterårs- og vintermånederne for at gå i sig selv, når foråret kommer, og lyset vender tilbage,” forklarer læge Helle Østergaard Madsen, som forsker i vinterdepression. 

3. Hvordan ved jeg, om jeg lider af vinterdepression?

“De fleste føler sig lidt mere trætte og uoplagte om vinteren, og der er en glidende overgang fra såkaldt vintertræthed til egentlig vinterdepression. Symptomerne på vinterdepression er en ubændig træthed og mangel på energi, øget søvnbehov, nedtrykthed, social tilbagetrækning og øget appetit, vægt og trang til kulhydrater og søde sager. Du har ikke nødvendigvis alle symptomerne. Det springende punkt er, om symptomerne påvirker din hverdag. 

Hvis du på grund af træthed eller tristhed har svært ved at fungere, som du plejer i din hverdag med arbejde, familie og fritidsaktiviteter, er det vigtigt at søge læge. Her kan du få klarlagt, om der er tale om vinterdepression eller depression, eller om der er en helt anden årsag til symptomerne. Sammen med lægen kan du lægge den bedste plan for behandling. Mange med vinterdepression har gavn af behandling med kunstigt lys om morgenen.  

2. Hvad er helt præcis forskellen på vinterdepression og depression? 

“En almindelig depression følger ikke årstiderne. Derudover er der også forskel på symptomerne. Ved begge typer depression er der tristhed og nedsat energi, men en person med klassisk depression vil oftest miste appetitten, tabe sig og have problemer med at sove, mens personen med vinterdepression oftest oplever en øget appetit, særligt efter søde sager, tager på i vægt og sover mere end normalt. Tristheden er mindre udtalt ved vinterdepression end ved klassisk depression, men i sin fuldt udviklede form kan vinterdepression også i høj grad påvirke både hverdagen og livskvaliteten negativt.” 

Læs resten af artiklen om vinterdepression

I Magasinet Liv 83 kan du læse resten af artiklen om eksperten Helle Østergaard Madsen, der fortæller om, hvad vinterdepression er. Her fortæller hun blandt andet, om vinterdepression kan forebygges, om det er arveligt, og om risikoen stiger med alderen. Så skynd dig ned i din lokale kiosk, og få fingrene i det nyeste Magasinet Liv!

4. Hvorfor rammes vi af vinter­depression?

“Vi ved, at vinterdepression udvikler sig i takt med, at mængden af dagslys aftager i løbet af efteråret, og derfor forekommer vinterdepression primært på steder, hvor der er store forskelle på sommer og vinter. De præcise biologiske mekanismer, hvormed lyset påvirker humør og energi, kendes ikke, men lyset påvirker både vores energiniveau, søvn og døgnrytme. Dette sker blandt andet via ændringer i signalstoffer som serotonin og melatonin. På korte, halvmørke vinterdage, hvor vi mest opholder os inden døre, modtager hjernen ikke lys nok til at opretholde den normale balance i disse systemer, og resultatet kan være vinterdepression. Derudover spiller temperaturen måske også en rolle.” 

Vinterdepression
© Ditte Capion

Du vil (garanteret) også kunne lide