Forhøjet blodtryk – her er symptomerne, du skal kende

Hvad er blodtryk?

Blodtrykket er et mål for, hvor hårdt hjertet skal arbejde for at pumpe blod ud i pulsårerne. Dette tryk angiver man i to tal, som er udtryk for et slagtryk og et hviletryk.

Slagtrykket kalder man for systoliske tryk og er det højest målte tryk i en pulsåre på det tidspunkt, hvor hjertet trækker sig sammen og pumper blod ud i kroppen.

Over for slagtrykket har vi hviletrykket, som man også kalder for det diastoliske tryk. Det er det lavest målte tryk på en pulsåres væg mellem to slag, hvor hjertet slapper af.

Et normalt blodtryk ligger under 140/90, og hvis det bliver taget derhjemme, ligger det typisk lavere, end hvis du får det taget hos lægen. Fordi du som regel er lidt roligere. Jo lavere blodtrykket er, jo bedre.

Det optimale er at have et blodtryk på 120/80 eller derunder. Har du et normalt blodtryk, skader blodtrykket ikke blodkar og hjerte, og risikoen for eksempelvis blodprop er ikke forhøjet. Ligger blodtrykket under 100/60, kalder man det for et lavt blodtryk.

Hvad er forhøjet blodtryk?

Hvis dit hjerte skal pumpe med et højere tryk end normalt for at sende blodet ud gennem pulsårene, opstår der et forhøjet blodtryk. Dette forhøjede tryk bunder i, at årerne yder for meget modstand, og det slider på dit hjerte. Det vil sige, at trykket stiger, hvis der er mindre plads i årerne. Det øger risikoen for åreforsnævring, hjertekrampe og blodpropper i hjertet og hjernen. Hvis dit blodtryk er over 140/90, kalder man det forhøjet. Jo højere blodtrykket er, jo mere kan det skade kroppen.

Så mange har forhøjet blodtryk

Man kender ikke det konkrete tal for, hvor mange 40+ kvinder der har forhøjet blodtryk. Men ifølge hjertetal.dk lyder nyeste tal fra 2018 på, at cirka 190.000 kvinder mellem 45 og 65 får blodtrykssænkende medicin.

Herudover er der kvinder med forhøjet blodtryk, som ikke får medicin, og en gruppe af kvinder, der ikke ved, at de har forhøjet blodtryk.

Derudover ved man også, at cirka 1/5 af den danske befolkning mellem 20 og 89 har forhøjet blodtryk, og at omkring 1/3 af disse ikke ved det. Forhøjet blodtryk er sammen med rygning og alkohol de tre største risikofaktorer for sygdom generelt.

Det skal du holde øje med

Blodtrykket svinger døgnet rundt og er påvirket af mange forskellige ting. På den korte bane – her og nu – kan det handle om, hvorvidt du er stresset, nervøs, skal på toilettet, cykler, sidder ned, har røget, spist, drukket og meget mere. For blodårerne kan eksempelvis trække sig sammen, når det for eksempel er koldt, når du er stresset, nervøs eller ryger en cigaret. Når det sker, bliver blodårernes diameter mindre, og det får blodtrykket til at stige.

På den lange bane vil flere ting påvirke blodtrykket. Det kan for eksempel handle om alder, genetik, vægt, kostvaner, motionsvaner og stressniveau. Man ved eksempelvis, at risikoen for forhøjet blodtryk stiger betydeligt med alder og overvægt.

Alder og genetik kan du selvfølgelig ikke påvirke, men du kan skubbe trykket nedad ved at optimere og eventuelt helt ændre på din livsstil. Har du været ved læge og fået konstateret, at dit blodtryk kun et let forhøjet, kan nogle justeringer i din livsstil være eneste og vigtigste behandling. Men hvis blodtrykket er moderat eller svært forhøjet, vil en medicinsk behandling typisk være nødvendig.

Læs ogsåJeg har forhøjet blodtryk - sådan passer jeg på mig selv

Det kan du vel at mærke med DASH-diæten

DASH står for Dietary Approaches to Stop Hypertension og er en diæt til behandling af forhøjet blodtryk. Diæten baserer sig på fødevarer og næringsstoffer, som man ved har størst betydning for blodtrykket. I samme ombæring bliver der skruet ned for fødevarer, som får blodtrykket til at stige.

Baggrunden for DASH-diæten er videnskabelige studier. Man har sammenlignet tre diæter: Den amerikanske hverdagskost, en frugt- og grøntsagsrig variant af den amerikanske hverdagskost samt DASHdiæten. Og på den baggrund fundet ud, hvilke fødevarer der er mest gavnlige for et sundt blodtryk.

Det skal du skrue op for:

Skru op for fisk, frugt, grønt, fuldkorn, plantefedt, magre mejeriprodukter, nødder, kerner og tørrede bønner, kikærter og linser.

Det skal du skrue ned for:

Og skru ned for salt, sukker, fastfood, fedt fra dyreriget, kødpålæg, bacon, pølser og lignende, fede mejeriprodukter samt alkohol.

Det skal du gøre:

Tab dig, hvis du vejer for meget

Forklaringen er, at dine fedtdepoter er levende væv, som indvirker på produktionen af mange signalstoffer og hormoner. Og hvis du er overvægtig, nedsættes cellernes følsomhed over for hormonet insulin, og dette vil få blodtrykket til at stige. Desuden påvirker fedtdepoterne også produktionen af stresshormonet noradrenalin, der øger blodtrykket. Man ved, at hvis du taber dig 1 kilo, vil trykket falde med 1 mm Hg (måleenheden for blodtrykket). Så hvis du eksempelvis vejer 10 kilo for meget, betyder det rigtigt meget for dit blodtryk.

Spar på saltet, hvis du er salt-elsker

Udfordringen er, at salt fra kosten ryger i blodet. Når blodet bliver mere salt end vævet omkring, vil blodet trække væske til sig for at regulere saltindholdet, så der igen kommer en balance mellem saltindholdet i blodet og i vævet. Resultatet er, at blodet kommer til at fylde mere, hvilket får blodtrykket til at stige.

Så er du saltelsker, må du lade saltbøssen stå og i øvrigt spare på blandt andet lakrids, fastfood, færdigretter, kødpålæg og ost.

Kom i gear, hvis du slækker på motionen

Hvis du er aktiv, så arbejder musklerne, og det sætter gang i udskillelsen af en række signalstoffer – kaldet cytokiner. Disse cytokiner cirkulerer med blodet. De kan blandt andet få blodårerne til at trække sig sammen eller til at udvide sig, og det betyder, at cytokiner får blodtrykket til henholdsvis at stige eller falde. Pointen er, at når musklerne arbejder, bliver sammensætningen af cytokinerne ændret på en sådan måde, at blodtrykket samlet set vil falde.

Derfor betyder motion meget for dit blodtryk. Det smarte er, at kun 30 minutters moderat motion har en positiv effekt på blodtrykket. Du kan med andre ord hurtigt dække dig ind ved eksempelvis at cykle dagligt til og fra arbejde eller ved at lunte eller gå med god fart i en halv time.