Artiklen blev første gang bragt i 2017, hvor Fie Sandfeld var 46 år og mor til Walter på 17 og Vigga på 10 år. Fie er psykoterapeut MPF.
Vinterdepressionens symptomer
Indtil for fire år siden arbejdede Fie Sandfeld i rejsebranchen og rejste i den forbindelse sydpå flere gange hver vinter. Det hjalp hende på mange måder igennem den vinter, som altid har været svær for hende at komme igennem. Og som hun nu måtte finde nye måder at komme igennem på.
“Jeg har ikke haft mulighed for at rejse om vinteren de seneste fire år, og det har betydet, at jeg virkelig har mærket min vinterdepression. Jeg har eksperimenteret en del, og nu kan jeg mærke, hvad der virker for mig. For jeg nægter simpelthen at gå rundt med et ‘ude af drift’-skilt i panden i alle vintermånederne!”
Listen af symptomer på den vinterdepression, som Fie rammes af hver vinter fra november til marts, er ellers lang.
“Jeg har først og fremmest mest lyst til at grave mig ned og sove i flere måneder. Ligge i foster stilling og bare være i fred. Spise masser af kage og slik og absolut intet foretage mig. Det er, som om at skroget ikke rigtigt dur, for jeg har nærmest en metaltræthed i kroppen. Som i øvrigt også er øm.”
Og lunten, den er kort. Fie føler ikke rigtigt, at der er noget at glæde sig over. Hun har let til tårer, og så plages hun samtidig af mange negative tanker. Hun mærker også, at hun har mindre tålmodighed og nysgerrighed, og det trækker hårde veksler på privatlivet med mand og børn.
“Jeg begynder at sætte spørgsmålstegn ved hele min tilværelse, når mine tanker bliver så dystre. Hvad er livet værd, og hvad er overhovedet meningen med livet? På ingen måde selvmordstanker! Men tunge og triste og energiforladte tanker. Jeg er mere utilfreds, har mindre lyst til sex og er simpelthen mindre kærlig.”
Sol, sol, kom igen
I 20’erne vidste Fie ikke, hvorfor tankerne blev så tunge og triste om vinteren. Men i start-30’erne begyndte hun at forstå sammenhængen mellem trætheden og tristheden og vinterdepression, eller at der netop kunne være en.
For hver vinter var hun ved lægen, og nogle gange var hun så træt, at hun skulle slæbe sig af sted. Hver gang fik hun taget blodprøver, og nogle gange var der noget, hun kunne rette op på. Men Fie forstod efterhånden også, at det var et tilbagevendende mønster.
“Jeg følte mig så træt, øm i kroppen og i virkeligt dårligt humør og tænkte så dårligt om mig selv. Jeg fik taget blodprøver uden at få en forklaring. Et par gange viste det sig, at jeg manglede D-vitamin.”
Og da hun begyndte i rejsebranchen i starten af 30’erne, viste det sig hurtigt, hvor stor en forskel det gjorde at rejse ned til solen om vinteren. “Jeg følte, at energien strømmede ind i kroppen, og når jeg kom hjem igen, oplevede jeg en større optimisme og kunne overskue tiden indtil forår. Det var meget effektivt.”
Hun konstaterer, at hun har vinterdepression. “Ingen har givet mig diagnosen vinterdepression, men det, at min mor har samme tendens, at jeg læste nogle artikler om vinterdepression, og at jeg mærkede så stor en forskel ved at rejse om vinteren, tydeliggjorde for mig, at det er det, der er på spil.”
Og sådan vil Fie simpelthen ikke finde sig at have det, hvis hun selv kan gøre noget ved det!
“Jeg forsøger virkelig at løse det, fordi jeg ikke vil læne mig ind i denne tilstand og risikere at ligge helt brak helt frem til foråret!”
Motion gør en stor forskel, og derfor tvinger hun sig selv ud af døren til fitness og yoga to-tre gange om ugen. Naturen er på samme måde en humørpille, og hun har derfor sat en daglig gåtur i system. Uanset om det regner eller sner.
“Sidste vinter fandt jeg ud af, at farvestrålende mad også løfter mit humør og giver god energi til tankerne. Derfor gør jeg mig meget umage med at arrangere min mad, så der er knald på farverne. Det dæmper også min sukkertrang, som ellers har det med at gå helt amok, når mit humør går nedad.”
Flere forsøg
Fordi Fie automatisk stiller så skarpt på det, der ikke er godt nok, er hun også begyndt at arbejde med at flytte sit fokus.
“Hvis jeg mediterer en gang dagligt i 10-15 minutter, så gør det en kæmpe forskel for mig. Der sker en bevægelse, hvor mine tanker vender sig mod lyset i stedet for mod mørket. Og dette fokus kan godt vare hele dagen.”
Det er en udfordring at bevare rutinen, men det virker, når det lykkes. Det samme gælder nattesøvnen. Hun har opdaget, at hendes søvnbehov vokser om vinteren, og at det har konsekvenser, hvis der går to-tre dage med for lidt nattesøvn: “Mit humør bliver dårligere, og jeg får en større sukkertrang.”
Omkring otte timer er tilpas. Og lysterapi? Det skal have et forsøg mere.
“Jeg har tidligere forsøgt mig med lysterapi og vil give det en chance mere. Sidste gang følte jeg næsten, at det grimme lys i terapi lampen gjorde mit humør endnu dårligere. Men nu er det min plan at kombinere min meditation med lysterapilampen. Måske kan det også hjælpe mig?”
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nummer 83.
