Hypokonder: Kvinder er generelt større hypokondere end mænd
© iStock

Er vi kvinder virkelig de største hypokondere?

Lad os en gang for alle få styr på, hvem det lige er, der er de største hypokondere – ny videnskab har nemlig talt

15. september 2016 af Anja Bruneskjold / Iform

Selvom forskning tidligere har vist, at mænd klager over – og også rammes meget hårdere end kvinder af – eksempelvis influenza, så tyder ny viden samtidig på, at kvinder generelt er langt større hypokondere end mænd.

For selvom mænds celler ikke er nær så modstandsdygtige overfor en influenza-virus, er de alligevel ikke så store hypokondere som kvinder.

Ny forskning fra det britiske Office og National Statistics, hvor hele 750.000 mennesker deltog, vidner om, at kvinder i langt højere grad end mænd, var villige til at betegne deres tilstand som ”ikke god” eller kun ”rimelig god”.

I undersøgelsen så man en sammenhæng mellem kvinder - hvor man mente at kunne spore en form for enten underliggende angst eller depression - og deres trang til at tale om fysiske helbredsproblemer som hovedpine, ledsmerter og ondt i brystet.

Derudover fandt forskerne også ud af, at kvinder, i langt højere grad end mænd, ofte mistænker at være blevet ramt af sygdom. Og i den forbindelse vil kvinderne oftest også, MEGET oftere end mændene, tage kontakt til lægen. 

Mænd dør oftere af sygdom end kvinder

Rent biologisk er mænd trænede til at være mindre sensitive end kvinder for bedre at kunne passe på familien. Men selvom kvinder ofte er bange for at være alvorligt sygdomsramte, så er det i langt højere grad mændene, der mister livet pga. sygdom.

Muligvis er der sammenhæng mellem mænds død og sygdom og deres sjældne besøg hos lægen, hvor eventuelle forstadier af sygdomme kunne være opdaget?

Artiklen blev oprindeligt bragt på Iform.dk

Seneste

Måske er du interesseret i...