Ting, der kan gøre dig oppustet
© iStock

Disse 4 overraskende ting kan gøre dig oppustet

At føle sig oppustet kan være noget så irriterende. Her er 4 årsager til, at du ikke kan lukke dine jeans

8. december 2016 af Nina Abildgaard / Costume.dk

Der er ikke noget værre end en oppustet mave. Det er rigtig ubehageligt og kan både gå udover dit humør, dit planlagte outfit og ikke mindst din dag!

Men hvad er det egentlig, der ligger til grund for, at du ikke kan lukke dine jeans?

Selvom du har sunde madvaner, drikker rigeligt med vand og overholder tiderne for dine måltider, kan der nemlig gemme sig nogle produkter, som du ikke anede ville give dig en oppustet mave – og endda også måden, du vælger at indtage dem på.  

Vi har samlet fire ting, som (i det skjulte) giver dig oppustet mave. 

1. Du tygger tyggegummi

Når du tygger tyggegummi, kan du let få fanget luft nede i maven og tarmene. Det værste er næsten den sukkerfrie udgave, som er sødet med sukkeralkoholer, som dine tarmbakterier gærer.

2. Du spiser den forkerte slags frugter og grøntsager

Gluten og mejeriprodukter kan for mange være lig med en oppustet mave, men vidste du, at blommer, broccoli, rå grøntsager og bælgfrugter også er med på listen?

3. Du drikker på de forkerte tidspunkter

Hvis du drikker for meget vand før et måltid, bliver dit mavesyre fortyndet, og det gør det vanskeligt for din krop at fordøje dit indtag. Det er en god ide at stoppe med at drikke 30 minutter før et måltid og derefter vente 30 minutter mere for at sende din mad god afsted i maven.

4. Du bruger sugerør

Når du bruger et sugerør, indtager du en masse luft, som ligesom med tyggegummiet bliver fanget i dine tarme. 

Du vil (garanteret) også kunne lide