Krydderiet spidskommen
© iStock

Derfor skal du spise spidskommen

Krydderiet hjælper dig, især hvis du gerne vil tabe dig. Læs hvorfor her, hvor vi også viser dig, hvordan du kan bruge mere spidskommen i din mad

1. februar 2017 af Redaktionen

Det er iranske forskere fra Shahid Sadoughi University of Medical Sciences, som har lavet et forsøg på 88 overvægtige kvinder og delt dem i to grupper. Begge grupper kom på en diæt, men den ene gruppe skulle også spise en teske (tre gram) spidskommen om dagen rørt ud i 100 gram yoghurt. 

Efter tre måneder viste forsøget, at de kvinder, der havde spist spidskommen hver eneste dag, havde både tabt sig mere og fået en lavere fedtprocent sammenlignet med de kvinder, der ikke havde spist spidskommen hver dag. Samtidig indvirkede krydderiet også positivt på kolesteroltallet.

Sådan kan du bruge spidskommen

  • Brug spidskommen sammen med søde kartofler, gulerødder og squash i tern, og steg det hele på panden. Spis det som tilbehør til kylling eller som hovedret med et par spejlæg til.
  • Bland spidskommen i din mayonnaise eller hummus.
  • Brug spidskommen, når du blander fars til grønne eller almindelige frikadeller eller i en linsesuppe med rodfrugter. 

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nummer 70.

Måske er du interesseret i ...

Seneste