Nu skal du møde 62-årige Sue Cook fra Storbritanien, som er en utrolig sej kvinde med et fantastisk og livsbekræftende budskab.
Da Sue i 2008 fandt ud af, at hun havde brystkræft i begge sine bryster, tog hun dagen fri fra arbejde for at spise kage med sin mand. Sue fik at vide at hendes eneste mulighed for behandling var seks måneder med kemoterapi efterfulgt af en mastektomi (fjernelse af hele brystet) og strålebehandling.
En stor inspiration
Sammen med kræftdiagnosen fik Sue en overlevelseschance på 40 procent for at være i live fem år senere. Så da hun overlevede og ramte 5-års dagen, fejrede hun det ved at dække sit bryst med en tatovering – og en helt utrolig flot en af slagsen.
Efterfølgende er Sue blevet en stor inspiration for andre kvinder med brystkræft, og Sues budskab til andre kræftramte er klart: "Kræft behøver ikke altid at efterlade det sidste mærke."