Bliv dus med din vagina!

Mange af os ved ikke engang, hvordan vores kønsorgan ser ud. Ikke sådan rigtigt. Vi har bare en forventning om, at “det” skal fungere. Står det til mikrobiomforsker og direktør for det svenske Karolinska Institutets Centrum for mikrobiomforskning, Ina Schuppe Koistinen, skal alle kvinder lære det, hun også kalder “det kvindelige mirakel” meget bedre at kende!

“Selv om vi skriver 2023, er der stadig visse dele af kroppen, dens funktioner og sygdomme, som vi har for lidt viden om. Kendetegnende for medicinhistorien er, at det er den mandlige krop og dens sygdomme, der har været fokus på, og dem, der er og bliver forsket i. Og altså ikke den kvindelige krop med alle dens fantastiske humørsvingninger, menstruationer og graviditeter,” fortæller Ina Schuppe Koistinen.

Hun har i mange år har studeret den vaginale bakterieflora, og hvilken rolle bakterierne spiller for vores fysiske og mentale sundhed. “Nu har vi talt om vores tarmflora i efterhånden mange år, men når drejer sig om vores underliv og bakterierne i det, hersker der fortsat mange misforståelser og stor uvidenhed.”

Misforståelser og myter om din vagina

Mikrobiomforsker Ina Schuppe Koistinen har gjort det til sin mission at vise og rette op på, hvor underprioriteret kvinders underliv og de sygdomme og infektioner, der kan opstå der, er. Forskningen på området er mangelfuld, og det har betydet og betyder fortsat, at mange kvinder bliver fejldiagnosticeret og fejlbehandlet. Vi kvinder lider under opfattelsen af, at menstruationssmerter, fødselsskader, smerter ved samleje og andre underlivsproblemer er “naturlige”. Og at vi bare skal bide tænderne sammen og ikke klynke. 

“Læg dertil alle de misforståelser og fejlinformationer, der florerer. Særligt på de sociale medier findes der masser af ‘gode råd’, som kan være direkte skadelige,” advarer Ina Schuppe Koistinen. 

Det var årsagen til, at hun besluttede at skrive bogen Vulva: Fakta, myter og livsomvæltende indsigter, som endnu ikke er udkommet på dansk, men kan læses på svensk. 

Med bogen håber hun at rette op på de mest udbredte misforståelser og få os til at se på vores vagina og vulva som det mirakel, den og de er.

Din vaginas bakterier

Vidste du for eksempel, at vaginaen er sit helt eget selvstændige rensningsanlæg? Og en del af kroppen, som klarer sig fint helt uden indblanding, for der er allerede tænkt på alt ned til mindste detalje. 

I den mere kuriøse afdeling kan din vagina faktisk selv lave morgenmad. Det betyder så ikke, at vi skal gøre det, understreger Ina Schuppe Koistinen, og fortæller om forskeren Cecilia Westbrook, som ville teste, om bakterie­­kulturen i vagina kan udnyttes til at frem­stille yoghurt. Som tænkt, så gjort. Efter kun et døgn var mælken, hun havde blandet med vaginalsekret, forvandlet til yoghurt.

Sådan vasker du din vagina

“En af de mest typiske fejl er, at vi helt har misforstået behovet for underlivshygiejne,” siger Ina Schuppe Koistinen. Hun fraråder vask med sæbe eller endnu værre – at falde for modeluner som for eksempel vaginalskylning. 

“Vasker vi for meget og med for krasse midler, risikerer vi at forstyrre og ødelægge vaginaens naturlige bakterieflora,” forklarer Ina Schuppe Koistinen. 

Mikrobiomforskeren anbefaler, at du højst vasker din vagina og vulva en gang om dagen og kun med lunkent vand. Føler du behov for det, kan du også bruge en uparfumeret vegetabilsk olie. 

“Nogle af de råd, der florerer i medierne, er direkte skadelige, som for eksempel dem, der opfordrer kvinder til at skylle deres vagina med brintoverilte. Andre råd, som for eksempel vaginalsauna og vaginaldampbade er knap så skadelige, men gør heller ingen gavn,” siger Ina Schuppe Koistinen.

Sådan holder du din vagina sund

På spørgsmålet om, hvordan der ser ud i den perfekte vaginaverden, falder Ina Schuppe Koistinens svar prompte: 

“Det er ganske enkelt, for den vil helst bare gerne være i fred. I vulva og vagina findes en unik kombination af mikro­organismer, en blanding af bakterier, vira, svampe og andre encellede ur-organismer, som kaldes arkæer. De er nedarvede fra vores mor, som har dem fra sin mor, og de beskytter os fra infektioner og holder vores immunforsvar skarpt.”

I og på vores kroppe findes mere end et kilo mikroorganismer, som spiller en stor rolle for vores helbred. De fleste lever i tarmen, men cirka 10 procent findes i vaginaen. Din vaginas tilstand har med andre ord stor indflydelse på din almene tilstand. 

Flere udenlandske firmaer tilbyder analyse af din vaginalflora ud fra en indsendt prøve. 

“Men det anbefaler jeg ikke. Det er dyrt og ret tvivlsomt, eftersom man endnu ikke har kortlagt, hvordan vaginalfloraen er sammensat, og derfor ikke ved, hvordan resultaterne skal tolkes.”

Vær opmærksom på din duft

Vaginaekspert Ina Schuppe Koistinen mener, at vi kvinder kommer længst med selv at tage temperaturen på vores underliv ved at være opmærksom på særligt udflåd og lugt. 

Det er helt normalt, at begge dele varierer, fordi bakteriefloraen påvirkes af vores kost, medicinindtag, hormonniveau, stress, tøj og sexpartnere, pointerer hun. 

“En vagina i topform skal lugte lidt syrligt. En helt naturlig duft, som du skal prøve at undgå at påvirke med parfumerede sæber og lignende. Det er først, hvis din duft forandrer sig og bliver stærk eller ligefrem dårlig, at det kan være tegn på ubalance i dit underliv,” siger Ina Schuppe Koistinen. 

Dit udflåd forandrer sig

Det samme gælder det sekret eller væske, udflåddet, som er en naturlig del af vaginaen, men som også forandrer sig livet igennem i takt med blandt andet cyklus og graviditeter. 

“I en frisk vagina er udflåddet gennemsigtigt eller svagt hvidligt. Får dit udflåd et grønt eller gult skær, er det et signal om, at noget er galt. Skummende, gulgrønt udflåd kan være tegn på den heldigvis ikke særligt almindelige køns­­­sygdom trichomonas. 

Et tyndtflydende og gråligt udflåd, som lugter dårligt, kan tyde på, at du har bakteriel vaginose, som er ubalance i underlivet. 

Er dit udflåd derimod tykt og sejt og minder lidt om hytteost, skyldes det højst sandsynligt en svampeinfektion, mens rigeligt og gult udflåd kan være de første tegn på en kønssygdom,” siger Ina Schuppe Koistinen Det gennemsigtige eller svagt hvidlige, let syrligt duftende udflåd er altså en bekræftelse af, at det står godt til.

“Skulle du være i tvivl, så udfylder udflåd en væsentlig funktion. Det sørger nemlig for at smøre underlivet og dermed mindske risikoen for hudirritation og rifter. Udflåd er også en vigtig del af vaginaens rensningsanlæg.” 

Din vagina i overgangsalderen

“Med overgangsalderen falder vores østrogenniveau og med det mængden af udflåd. Det medfører en øget risiko for ubalance i bakteriefloraen,” svarer mikrobiomforsker Ina Schuppe Koistinen på spørgsmplet om vaginaen i overgangsaldern. 

“Laktobacillerne, som findes naturligt i vores vaginale flora får konkurrence af andre, mindre gunstige bakterier, ph-værdien i underlivet stiger, og hele vores vaginale floras balance forstyrres. Derfor er det en god idé at give dit underliv lidt ekstra opmærksomhed i de år. 

Det burde være standard for både gynækologer og læger altid at have overgangsalder i baghovedet, når kvinder i alderen 45 til 55 år søger lægehjælp for tristhed, søvnbesvær eller lignende. I stedet for at sygeliggøre kvinderne og udskrive recepter på sovemedicin eller antidepressiver, så er hormonbehandling med østrogen ofte en effektiv løsning. Det gælder for eksempel, hvis problemet er tørhed i skeden og dertilhørende smerter ved samleje.

Det kan du selv gøre

Men inden du tyr til medicin, er der meget, du selv kan gøre. Rygning og alkohol ved vi forværrer overgangsalderens symptomer. Mens sund kost, gerne med fermenterede råvarer på menuen, og fysisk aktivitet kan lette symptomerne. 

Når det gælder vores underlivs velbefindende, så er der en del receptfri håndkøbsmidler med østrogen, som er fugtgivende,” råder Ina Schuppe Koistinen. Mange afholder sig fra at tage hormonbehandling, fordi de frygter eventuelle bivirkninger. 

“Men inden du helt afskriver hormoner som behandling, så overvej, hvor meget en øget livskvalitet er værd. Og stil lægerne en masse spørgsmål, så du ved, om de overbevisninger, du måtte have om hormonbehandling, også holder stik.” 

Slut med at bide tænderne sammen

For Ina Schuppe Koistinen er kendskab til vores vaginale flora og den kvindelige krop i det hele taget også blevet et ligestillingsspørgsmål. 

“Alt for længe har kvinder bare bidt tænderne sammen og accepteret, at smerter ved samleje, overgangsaldersymptomer, PMS og menstruationssmerter er en del af livet. Men der er hjælp at få, og første skridt er, at vi taler mere åbent om det. Det er på tide at kræve omsorg og opmærksomhed og hæve vores stemmer, så forskningen inden for kvindesygdomme og -helse får mere opmærksomhed og får tilført flere penge. Kvindekroppen, eller dele af den, skal ikke længere være et mysterium. Heller ikke selv om vores vagina er lidt af et mirakel.”