Kvinde med diabetes
© Getty Images

4 tegn på diabetes, du bør være opmærksom på

Genkender du nogle af disse tegn?

27. november 2018 af Gitte Høj

Tegnene på type 2-diabetes kan være så umiddelbart tilforladelige eller udvikle sig så langsomt, at du ikke rigtigt får mistanke om, at der kan være noget mere alvorligt galt. Men det kan der altså.

Faktisk mener Diabetesforeningen, at 76.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det. Så genkender du flere af tegnene her, kan det være en idé at tage en snak med din læge.

Tegn 1: Du er mere tørstig, og du skal tisse oftere

Når dit blodsukker stiger, påvirker det din urin, og du får en tendens til at skulle tisse mere. Måske skal du pludselig på toilettet flere gange om natten.

Tegn 2: Du taber dig uden at gøre noget for det

Nogle oplever uforklarlige vægttab, og det kan være et tegn på, at noget er galt. Du kan mangle insulin, som bidrager til at holde dine muskler og din fedtmasse intakte. 

Tegn 3: Du er mere træt

Et højt og stigende blodsukker gør dig træt, og kombineret med tisseforstyrrelser om natten kan du opleve, at du er endnu mere træt, end du plejer at være.

Tegn 4: Dit syn kan drille

Det forhøjede blodsukker påvirker linsen i øjet og får det til at svulme lidt op og forstyrre dit syn, så det for eksempel kan blive sværere at fokusere.

Hverdagen med type 2-diabetes

I videoen herunder sætter diabeteslæge Jonatan Ising Bagger og praktiserende læge Thomas Saxild nogle ord på hverdagen med type 2-diabetes. Du kan også høre, hvordan Helle, som er type 2-diabetiker, har lagt livet om efter diagnosticeringen.

Når alt dette er sagt...

Oplever du en eller flere af ovenstående tegn, kan det tyde på type 2-diabetes. Dog er det naturligvis ikke sikkert, og netop derfor er det vigtigt og afgørende, at du tager en snak med din læge, som vil kunne hjælpe dig og eventuelt stille en diagnose. 

Kilde: Prevention.com

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nr. 11.

Seneste

Måske er du interesseret i...