3 ting, der giver dig et langt og lykkeligt liv | Tre glade kvinder
© iStock

3 ting, der giver dig et langt og lykkeligt liv

Vi er ikke kun stærkere sammen. Vi er også sundere.

23. oktober 2017 af Gitte Høj

Amerikanske forskere har gennem mere end 70 år undersøgt, hvad der er med til at give dig et lykkeligt liv.

Forskerne har fulgt en stor gruppe mennesker fra de unge år og frem til alderdommen. Fokus har været på, hvordan de har og har haft det med fysisk helbred, mentalt helbred, arbejdsliv, venskaber og kærlighed.

Og på den baggrund er de nået frem til det her fundament for den livskvalitet, som holder dig både lykkelig og i live. For er du lykkelig, lever du ikke bare bedre, men også typisk også længere. 

1. Bed om den hjælp

Kan du række ud og bede om eller tage imod hjælp, når du er stresset og udfordret, vil det give dig nogle dybere relationer. Og netop dine sociale kompetencer smitter af på dit mentale helbred og indvirker på, hvor skarp du holder dig på den lange bane.

2. Lug ud i de vaner 

Har du sagt farvel til dårlige vaner i den første halvdel af dit liv og for eksempel kvittet cigaretterne og været fysisk aktiv i hverdagen, påvirker det din livskvalitet her og nu, men også i årene fremad. Dit immunforsvar er stærkere, og dine små grå holder sig friske.

3. Brug din tid med andre

Er du gavmild med din tid, og bruger du den gerne med andre, får du en gladere hverdag. Ligesom et tæt forhold til en partner ruster dig, hvis du skulle blive ramt af sygdom og også helt konkret smerter. 

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nummer 79.

Du vil (garanteret) også kunne lide