Moden kvinde har bare ben
Er dine stænger klar til sommer? © Getty Images

Skønhedsredaktøren guider: 2 metoder til lækre og bløde sommer-ben

Sandaler og kjoler med bare ben står på spring i skabet. Meeen... er dine stænger klar til at blive luftet? Hvis ikke, så får du her skønhedsredaktørens bedste tips til lækre og bløde ben. Så kan sommeren bare komme an!

1. juni 2019 af Maria Rothmar

Sommeren er (for det meste!) lig med solskin og bare ben i sommerkjoler – og det er herligt! Det eneste problem er, at dine ben ikke har været luftet siden sidste sommer, og vinteren har garanteret sat sine spor... 

Heldigvis er der råd for at gøre stængerne sommerklar – og det kræver ikke en stor indsats. Foruden at vinke farvel til den hårde hud på fødderne og lakere neglene i friske sommerfarver kan du nemt komme af med vinterpelsen, hvis du har lyst til det.

Skønhedsredaktøren giver herunder to metoder til, hvordan du får lækre og bløde ben, som skriger efter sommer. 

Metode 1: Med den gode, gamle skraber

På plussiden:

  • Det går stærkt! Et par strøg med skraberen under bruseren, og benene er fri for hår.
  • Det er nemt. Fugtig hud, en ikke alt for gammel skraber og fingerfærdighed nok til ikke at skære dig. Derudover er der ikke meget i det.

På minussiden: 

  • Det holder ikke længe. Når du skærer hårene over ved hudens overflade, går der kun et par dage, før stubbene begynder at titte frem igen.
  • Du kan få knopper. Det knivskarpe blad kan være hård kost for huden. Især hvis det skulle have været udskiftet...

Sådan gør du

  1. Husk smørelse. Fugt huden, og smør den ind i barberskum. Eller balsam, hvis du ikke har andet. Det får bladet til at glide lettere og gør resultatet glattere og din hud mindre irriteret.
  2. Vælg den rigtige retning. Det er fristende at føre skraberen fra anklerne mod knæet, da det giver en tæt barbering. Men har du tendens til røde knopper, bør du overveje at føre skraberen den modsatte vej, fra knæet og nedad, altså med hårene.
  3. Skyl og dup. Skyl resterne af barberskummet af, og dup dine ben tørre med et helt rent håndklæde uden at gnide din hud alt for meget.

Skønhedsredaktøren anbefaler: 

  • Gillette Sensitive Extra Smooth Skraber med et fugtende bånd. Du kan købe den her
  • Aloe Vera Woman's Shaving Mousse fra Avivir. Økologisk aloe vera og glycerin lægger et beskyttende lag mellem din hud og barberbladet. Du kan købe den her

Gillette Sensitive Extra Smooth Skraber og Aloe Vera Woman's Shaving Mousse fra Avivir.
Gillette Sensitive Extra Smooth Skraber og Aloe Vera Woman's Shaving Mousse fra Avivir.© Matas | Webapoteket

Metode 2: Med voks 

På plussiden:

  • Lang holdbarhed. Efter en voksbehandling kan du nyde hårfri hud i op til fire uger. 
  • Bløde hår. Når hårene begynder at vokse ud igen, føles de blødere og finere end efter en barbering. Fordi det er nye hår og ikke overskårne hår.

På minussiden: 

  • Det gør ondt! Ja, det gør nas at fjerne hår med voks. Men jo flere gange du prøver det, jo mindre ondt gør det.
  • Der skal være noget at tage fat i. Du kan ikke gribe voksstrimlerne, så snart de første stubbe titter frem. For at voksen kan få fat, skal hårene være omkring en halv centimeter lange.

Sådan gør du

  1. Varm op. Hvis du bruger strimler, som allerede er påført voks, skal du først massere dem mellem hænderne for at opvarme voksen. Bruger du voks i en bøtte, skal den lunes blidt i vandbad eller mikroovn. Men pas på, du ikke brænder dig!
  2. Sæt fast. Læg voksstrimlen (eller stofstrimlen, hvis du bruger en bøtte voks) oven på de hår, som skal fjernes, og gnid strimlen flere gange i hårenes groretning, så den sidder godt fast.
  3. Hold igen. Hold huden stram med den ene hånd, og hiv hurtigt strimlen af med den anden – MOD hårene! Du kan genbruge strimler, som er påført voks, så så længe de stadig kan klæbe.

Skønhedsredaktøren anbefaler: 

  • Hanne Bang Strip Wax. Hanne Bang har været så venlig at lægge en tube kølende gelé i pakken, så huden hurtigere kan falde til ro efter hårfjerning. Du kan købe den her.
Hanne Bang Strip Wax
Hanne Bang Strip Wax. © Matas

Få endnu lækrere ben

  • Vil du have blødere ben? Så fyr op for fedmen i din creme. Tørstig hud føles ru og ser grå ud.
  • Vil du have brune ben under solen? Så må du altså ikke glemme solfaktoren. Hvilket du jo under ingen omstændigheder må! Din hud bliver stadig brun, men i et mere moderat tempo, og vigtigst af alt: Uden farlige og synlige skader på din hud.
  • Vil du have brune ben hurtigt? Gradual tan er bodylotion med en smule selvbruner i. Så du får en nem naturtro gylden kulør og ikke risikerer gulerodsstænger.

Skønhedsredaktøren anbefaler: 

  • Replenishing Body Cream fra Shiseido. Det bliver ikke meget federe og mere luksuriøst. Du kan købe den her
  • Lancômes Soleil Bronzer spf 30. Når du skal have faktor på stængerne, kan du lige så godt gøre dem stanglækre på samme tid. Du kan købe den her.
  • Gradual Tan Tinted fra St. Tropez. Den giver dig øjeblikkelig kulør, naturlig tan over tid, fugt i 48 timer og ingen selvbrunerlugt! Du kan købe den her

Replenishing Body Cream fra Shiseido, Lancômes Soleil Bronzer spf 30 og Gradual Tan Tinted fra St. Tropez.
Replenishing Body Cream fra Shiseido, Lancômes Soleil Bronzer spf 30 og Gradual Tan Tinted fra St. Tropez.© Matas | Magasin

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 11. april 2019.

Du vil (garanteret) også kunne lide