Shop nyt til garderoben – og donér pengene til syriske flygtninge

Shop fede items fra kendte, danske personligheders garderober, når vores søstersite holder tøjauktion til fordel for Dansk Flygtningehjælp!

16. september 2015 af Jane Lyhne Hansen

Som konsekvens af den massive flygtningestrøm fra Syrien, som Danmark og resten af Europa oplever i disse dage, har vores søster-site Costume samlet en lang række venner omkring en velgørende tøjauktion.

Costumes venner dækker blandt andet over anerkendte designere, tv-værter, skuespillerinder og bloggere, som alle har bidraget med superfint tøj og smukke smykker, som sælges på vores andet søster-site Anywear.dk, som er et handelssted på nettet, hvor du kan købe og sælge brugt tøj.

Auktionen er i fuld gang på Anywear.dk, så klik ind og byd på tøj fra blandt andet Chanel, Stine Goya, Evnii og By Malene Birger. Både smykkedesigner Maria Black, skuespiller Mathilde Norholt, Lene Nystrøm Rasted, Ibi Makienok (tidligere Støvring) og Ida Wohlert har bidraget.

Tøjauktionen startede i dag og slutter torsdag 1. oktober klokken 12. Tøjet sælges til højstbydende og vil efterfølgende blive leveret af fragtfirmaet DHL, som har sponsoreret alle udbringninger.

Byd her!

Hvis du ikke ønsker at byde på auktionen, kan du stadig give et bidrag her: Minindsamlig.flygtning.dk/syrien.

LÆS OGSÅ: Få de seneste nyheder direkte til din indbakke – tilmeld dig Magasinet Livs nyhedsbrev her



Måske er du interesseret i...

Seneste