Vi hjælper dig med at navigere i junglen af mode og stil. Det er nemlig meget nemmere at blive den smukkeste og mest selvsikre udgave af dig selv, når du føler dig lækker og tilpas i det tøj, du har på.
Din personlige stil kan selvfølgelig bære præg af forskellige stiltyper, men du kan sikkert genkende dig selv mere i nogle stiltyper fremfor andre. Når du har fundet den stiltype, du føler dig bedst tilpas i, kan du lettere organisere din arbejdsgarderobe, og det vil spare dig tid om morgenen og penge i længden, fordi du undgår dyre fejlkøb.
Feminin stil
Du er ikke bange for blonder, kjoler og blomstertryk, og du går op i de små detaljer. Hold fast i din feminine stil – mange kvinder misunder dig, at du kan bære det!

Sporty stil
Du føler dig bedst tilpas i t-shirts, joggingbukser og sneakers – meeen den går bare ikke altid på arbejdet, selvom du ville ønske det. Heldigvis behøver du ikke gå i jakkesæt, kjole og stiletter for at se professionel ud.

Rå stil
Du skal virkelig kigge dybt i din garderobe for at finde noget, der ikke er enten sort eller gråt. Til gengæld er du vild med rå materialer og overdimensionerede detaljer.

Klassisk stil
Når du skal vælge arbejdstøj, går du op i kvalitet og enkelhed, og så har du nok en snert af perfektionisme i blodet. Du går aldrig galt i byen (eller på arbejdet) med en hvid skjorte, en blazer og et par stumpede herrebukser. Det ser super elegant og professionelt ud – men prøv at pifte dit arbejdslook op med et par høje sko og en rød læbestift.

Kreativ stil
Du elsker striber, farver og mønstre, og det gør dig bare i lidt bedre humør, når du har noget festligt tøj på. Dit look får dig til at se kreativ og selvsikker ud, så hold endelig fast i det!
