Sommer er (for det meste!) lig med masser af sløve solskinsdage. Hvad end du nyder solen på altanen, i sommerhuset, i haven, på stranden eller sydpå, fortjener du at føle dig top lækker – og netop den følelse kan en ny badedragt måske fremkalde?
Uanset om du er til de pyntede, de simple, dem der strammer op eller de kulørte af slagsen, så er der inspiration at hente herunder, hvor vi har samlet otte badedragter, som du kan pryde din smukke og dejlige 40+ krop med.
1. Den med slå om-effekt
Badedragten fra Ellos er fin med det stribede print og den feminine slå om-effekt. Den fås i størrelse 38-48, og den koster 399 kroner.

2. Den simple med en enkelt strop
Denne sorte sag fra River Island kombinerer det simple look med fine, dekorative udsmykninger og en enkelt, justerbar strop. Den fås i størrelse 34-42, og den koster 379 kroner.

3. Den farverige
Er du til farver og mønstre? Så er den her badedragt fra Pour Moi måske lige sagen. Den fås i størrelse XS-XXXXL, og den koster 379 kroner.

4. Den røde med halterneck
Man bliver jo glad af at se på den her fine, røde farve! Og så gør en halterneck-badedragt dig fri for de blege skulderstriber. Badedragten er fra French Connection. Den fås i størrelse XS-L, og den koster 599 kroner.

5. Den stribede
Striber på langs gør dig smallere, og striber på tværs gør dig bredere. Denne badedragt fra Cyell kan begge dele. Den fås i størrelse 36D-44D, og den koster 949 kroner.

6. Den opstrammende
Den her sorte sag er smuk, og så har den shaping-effekt. Den fås i størrelse 36B-48E, og den koster 630 kroner.

7. Den mønstrede
Badedragten fra H&M har draperinger, shaping-effekt og aftagelige stropper. Praktisk! Den fås i størrelse 32-50, og den koster 250 kroner.

8. Den med flæsekant
Er du til flæser? Så er den her bordeaux badedragt fra Oysho virkelig smart! Den fås i størrelse S-XL, og den koster 459 kroner.

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 6. juni 2019.