Til foråret 2015 behøver du ikke længere at tage til Strøget i København for at se de fedeste tendenser, købe den nyeste mode til voksne og børn og shoppe lækkert til boligen. 26. marts 2015 åbner Frederiksberg Centeret (Frb.C) nemlig med hele 23 nye butikker med og populære brands som Tiger of Sweden, Cos, Modström, Samsøe & Samsøe, Hunkemöller, & Other Stories, Day, Monki og Envii rykker ind på de 10.000 nye kvadratmeter. Derudover udvider H&M deres butik med en ekstra etage og åbner dermed deres største butik i Danmark.
Derudover åbner Bahne en butik på 1.300 kvadratmeter spækket med de største brands inden for bolig, børn og mode som Vipp, Georg Jensen, Tom Dixon, Molo, Soft Gallery, Custommade, 2nd Day og Rosemunde. Og udover de nye fashionbrands bliver der også plads til et stort sportsunivers, hvor Intersport og Sportmaster får 1.500 kvadratmeter at boltre sig på og en stor butik med højt profileret børnetøj.
Eva Handest, der sammen med Lægernes Pensionskasse står bag den store udvidelse, fortæller:
”Med det nye Frb.C vil vi skabe et univers, der kan forkæle vores kunder med et nøje udvalgt sortiment. Vi vil ikke bare være et shoppingcenter som alle andre - vi vil skille os ud og skabe en helstøbt shoppingoplevelse, som man kender fra det mangfoldige og trendy udvalg i indre by. Vi rykker simpelthen et miniformat af Strøget til hjertet af Frederiksberg.”
Så husk at smutte ud forbi Frederiksberg Centret og se deres nye udvalg, næste gang du er nær København. Centret ligger lige over metrostationen Frederiksberg, så det er let at komme til og fra igen, og du kan shoppe alle sagerne i tørvejr og uden at skulle gå langt. Glæd dig!