I makeuppens verden anses øjenbryn for det vigtigste i ansigtet, fordi de kan transformere det totalt.
”Du kan faktisk sammenligne perfekte bryn med en lille ansigtsløftning. Og er du 40+, så er det vigtigt, at de ikke er for voldsomme eller tunge, da du ellers risikerer at se træt ud. Bryn skal være trimmede, fine og lette,” forklarer Sandstone Scandinavia's key makeupartist, Liv Worm Jensen.
Herunder guider hun dig via tre nemme trin til klassiske og smukke bryn med udgangspunkt i de hudvenlige, parfume- og parabenefri produkter fra danske Sandstone Scandinavia.
1. Børst
Brug en øjenbrynsbørste. Det kan virke overflødigt, men det er et vigtigt trin, fordi dine bryn dermed er lettere at forme og plukke.
2. Form
Find formen på brynet ved at placere en makeuppensel ved næsefløjen, og før den i en lige linje op til inderste øjenkrog – her bør dit bryn starte (så nu ved du, hvor du skal plukke). Drej penslens modsatte ende til dér, hvor øjenkrogen begynder – her bør dit bryn slutte.
3. Tegn
Tegn øjenbrynsfarven nedefra og op i hårenes retning med en øjenbrynspensel for at opnå et naturligt resultat. Du kan eventuelt slutte af med en transparent øjenbrynsgel med naturlige fibre, der giver fylde og hold.

”Modne kvinder ved hvem de er, og det understreges bedst med et tidløst makeuplook, der ser naturligt og lækkert ud." Sandstone Scandinavia's key makeupartist Liv Worm Jensen.