negle i forskellige lakfarver
Trænger du til ny negledekoration?© Getty Images

Prøv noget nyt med din neglelak – 7 tips fra skønhedsredaktøren

Små prikker, tofarvede negle eller hver negl sin (matchende) farve. Få nye ideer til festlige negle, du selv kan gøre til små kunstværker.

6. juni 2023 af Maria Rothmar

1. HVIDT UNDERLAG

Prøv at lægge et enkelt lag hvid eller beige neglelak som underlak under din yndlingsfarve. Den lyse baggrund gør farven mere intens.

2. OVERLAK MED EFFEKT

Vidste du, at der findes andet end bare blank overlak? Du kan også finde overlak med en fløjls- mat overflade, eller hvad med perlemor eller glitter?

3. BLAND SELV-FARVE

Hvis du drømmer om en helt unik farve, så prøv at blande to forskellige lakker i en (ren) ølkapsel. Bare 8-10 dråber af hver.

4. NEM NAIL-ART

Lav polkaprikkede negle ved at dyppe spidsen af en strikkepind i en kontrastfarve til den neglelak, du har lagt. Prik løs, og læg et lag overlak, når prikkerne er tørre.

5. HALVT AF HVER

Læg først én farve, lad den tørre, og put så en stribe tape på noget af din negl. Læg så en ny farve uden for tapen, og fjern forsigtigt tapen, når lakken er tør. Voila, to- farvede negle! 

6. HVER SIN FARVE PÅ NEGLENE
Leg med at lægge forskellige farver på dine negle. Du kan enten vælge kontraster eller flere nuancer i samme farveskala, for eksempel fem forskellige slags lyserød og rød lak.

7. KØB ET DIY-SÆT TIL DINE NEGLE

Vil du virkelig lave neglekunst, så køb et DIY-sæt til at eksperimentere med. Du kan for eksempel finde et her.

Du vil (garanteret) også kunne lide