Det kan være svært det med foundation. Man har stået foran badeværelsesspejlet og minutiøst fyldt spartelmasse (læs: foundation) i hver eneste lille sprække og revne. 'Det bliver ikke bedre', tænker vi – lige indtil man tjekker makeuppen i bilen på vej til fest.
Og av. Lige dér – badet i sollys gennem bilruden – skriger det til himlen, at din foundation og din hud bestemt ikke gør noget godt for hinanden. Tværtimod.
I guiden her hjælper vi dig til ikke at gå helt galt i byen næste gang.
Eksperten: Mette Bundgaard er fast skønhedsredaktør, kosmetolog og makeup-artist for Magasinet Liv.
I denne mini-guide gør hun dig klogere på hvilken foundation, der er det helt rigtige match for netop din hud.
Problemfri hud = Foundation stick
Er din hud i fugt- og fedtbalance? Så er du så heldig! Du kan sikkert nøjes med en stick-form og kun der, hvor din hud har behov for at blive dækket.
Det kræver blot, at farven matcher din egen hudtone så godt som 100 procent. Ellers kan det komme til at se klattet ud.
En anden mulighed er at bruge en mineralpudder. De fås i både fast og løs pudderform og er supernemme at børste på, så de næmest smelter ind i huden.
Foundation Stick, Bobbi Brown hos Magasin.dk 345 kr. // Mineralpudder, Jane Iredale hos Janeiredale.dk 370 kr.

Tør hud = flydende foundation
Til tør hud er en flydende foundation bare det bedste valg, fordi du får ekstra fugt fra den. Du får også typisk en let til medium dækning, hvilket klæder tør hud.
Får huden en alt for massiv dækning, kan den komme til at se endnu mere tør og indelukket ud. Denne her fra Shiseido er et godt valg. Den holder godt og sidder flot.

Meget tør hud = Cremet foundation
Du har brug for så meget fugt og fedt som muligt, og det får du fra en cremet eller en flydende foundation.
Vælg en med pleje og farveudjævnende pigmenter, så din hud også får den glød, den kan mangle. Kom lidt på ad gangen da de cremede foundations dækker ret godt.
Foundation, Skinleÿa hos Cremedelacremeshop.dk ca. 1.125 kr.

Fedtet hud = Oliefri foundation
Foundations til fedtet hud er oftest flydende, uden olie og fyldt med ingredienser, der absorberer fedtet i huden, så den ikke ser skinnende ud på den forkerte måde.
Du kan også bruge en mineralpudder. Den suger også fedtet til sig, og så virker den både helende og beroligende på huden.

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nummer 62.