Det har aldrig været hverken supersmart eller rart med flossede neglebånd, svækkede negle og afskallet neglelak. Alligevel har de fleste af os rendt rundt med det fra tid til anden. Og det er selvfølgelig også helt okay. Men når nu vi faktisk kan tage sagen i egen hånd og styrke vores negle, hvorfor så ikke gøre det?
Her får du fem skønhedstips, som dine negle ville takke dig for, hvis de kunne!
1. Smidiggør dine neglebånd
Jo mere moden huden bliver, jo mindre fugt fastholder den. Og det samme gør sig gældende for dine neglebånd, som såmænd også er hud. De bliver hurtigere tørre og hårde og trevlede og har brug for målrettet pleje for at holde sig pæne og medgørlige.
Start med en god håndcreme. Lige så vel som du fugter dit ansigt dagligt, har den udsatte hud på dine hænder brug for assisterende næring. Slut med en god neglebåndsolie, som fortsætter opblødningen og trænger ind i neglens rod, så selve neglen også kommer sund og velnæret fra start. (Og reparér eventuelt flossede neglebånd med en let eksfolierende creme, som kan nedbryde de tørre hudceller på overfladen).

2. Gør dine negle stærke
De bliver ligesom ikke rigtigt lange, og du skal nærmest kun sende dem et hårdt blik, før de knækker. Lyder det bekendt? Alder, hyppige håndvaske, jævnlig brug af neglelak og neglelakfjerner og i det hele taget almindeligt slid gør dine negle skøre og svage.
Så gør det til en vane at give dem et lag beskyttende og styrkende behandling. Som minimum før hver omgang neglelak og helst et par gange om ugen. OPI’s behandling fylder dem op med calcium, protein og vitaminer, og allerede efter et par uger er der en tydelig forskel.
Skønhedsredaktøren anbefaler:

3. Farvel, misfarvninger!
Det værste for negle med tendens til gullighed er neglelak. Især hvis du er glad for røde nuancer og ikke specielt flittig med underlakken. Nikotin kan også give dine negle en ærgerlig, mørkegullig kulør.
Den lette løsning er at snyde lidt. En klar lak med en rosa undertone giver dine negle et sundt udseende, der holder, lige indtil du fjerner lakken igen. Vil du problemet mere langtidseffektivt til livs, kan du vælge en lysnende lak, som samtidig snyder optisk.
Skønhedsredaktøren anbefaler:
- Ciatés Nail Illuminator Bloom Boost, 13,5 ml, 129 kr. Lakken modarbejder misfarvninger, gør den hvide tip hvidere og får lige så stille en naturlig farve frem i resten af neglen. Og så ser den smuk ud, mens den gør det!

4. Bliv lidt længere, neglelak
Det er møgirriterende, når den lak, du lige har lagt så møjsommeligt på, skaller og flager allerede på førstedagen. Vil du være sikker på afsindigt langtidsholdbar lakkulør, skal du investere i en omgang gelmanicure på en neglesalon.
Det næstbedste er gellak til hjemmebrug. En gellak fungerer sådan, at du skal kombinere en neglelak med en særlig overlak fra samme system. Lakken har en flot, flot glans og holder i en uges tid. Pionererne inden for konceptet er CND.
Skønhedsredaktøren anbefaler:

5. Glat ud!
Der er ikke stor forskel på de celler, som din hud består af, og dem, der opbygger dine negle. Og præcis som du kan få tør hud, kan cellerne i dine negle mangle fugt. Det kan resultere i svage og rillede negle, der nemt knækker.
Den bedste behandling er forebygning i form af daglig fugt, men fugt alene kan ikke altid gøre det. Og her kommer en såkaldt ridge filler, eksempelvis fra Mavala, til sin ret! En ridge filler fungerer som en slags spartelmasse og glatter neglens overflade ved at fylde mellemrummet mellem rillerne ud.
Er neglen meget ujævn, kan du lægge flere lag. Har du god tid, og vil du komme rillerne helt til livs, kan du slibe dem væk. Men slib ikke med en almindelig neglefil! Brug i stedet en buffer, der minder om en neglefil, men har en glattere og mere skånsom slibeflade. Du kan også vælge en motoriseret variant som Revlons smarte minimaskine.
Skønhedsredaktøren anbefaler:
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 5. september 2019.