Eksperten i denne artikel er frisør Kira Martens-Anderson, som sammen med sin mand driver frisørsalon og skole Creademic i København.
3 råd fra frisøren til pleje af kort, krøllet hår
Plej i bund. “Krøllet hår må meget gerne vaskes i en plejende shampoo. Og derefter plejes med en hårolie, som du altid skal komme i vådt hår, og som sørger for, at krøllerne ikke kruser,” forklarer frisør Kira Martens-Anderson.

Shu Uemuras Urban Moisture Shampoo giver god næring til krøller. 250 ml, 166 kr. Kan købes her.
Løft med mousse. “En mousse løfter, letter og definerer dine korte krøller. Den skal også i vådt hår og i med hovedet nedad. I det hele taget må krøllet hår aldrig nå at tørre helt, inden stylingprodukterne kommer i.”

Sebastians Whipped Crème efterlader både korte krøller og naturfald mere veldefineret og smidigt. 150 ml, 255 kr. Kan købes her.
Brug en diffuser. “Så står krøllerne mere frem. Håret skal være helt tørt, før du stopper med føntørringen, for at holde faconen.”

Moroccanoil Treatment tilfører krøller fugt og varmebeskyttelse. 100 ml, 303 kr. Kan købes her.
Vores testperson
Dorte Stormly (53 år) er sygeplejerske, har en kæreste og tre børn.
Hun har flotte naturkrøller, men vil gerne prøve at have en frisure, hvor det er frisuren, der kommer først – ikke krøllerne. Derfor var kort hår oplagt.
Det gjorde vi
Først blev Dorthes kraniefacon gennemgået:
“For at finde den rigtige form at klippe efter eller i, så den endelige frisure kan blive så optimal og klædelig som muligt.”
Så blev Dorthes hår klippet af og klippet højt op i nakken.
“Formen, jeg klippede i, er slank internt, så det ikke ender med et mikrofonhår, der er Dorthes store skræk.”
Til sidst fik Dorthes hår en chokoladebrun helfarve med et twist af en dobbeltespresso–tone.
“Farven blev først påført i bunden, og efter cirka 20 minutter i længderne, hvor den kun skal sidde ganske kort, så resultatet bliver så ensartet som mulig. For pointen med farven er at samle frisuren, så det netop er den, du ser.”
Her ser du resultatet af Dortes forandring fra langt til kort hår:

Før og efter billede af Dorte
© Petra KleisArtiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nr. 73.