Moden kvinde i badekåbe
Få skønhedsredaktørens bedste råd til en sund kavalergang herunder.© Getty Images

Krøller kavalergangen? Her er 5 plejebud til dit voksne bryst

Huden på dit bryst er både udsat og overset, og det kan begynde at resultere i en kavalergang, som krøller. Heldigvis er der råd for at udglatte krøllerne og pleje dit voksne bryst – og de råd giver skønhedsredaktøren dig lige her

29. april 2019 af Maria Rothmar

Det er ingen hemmelighed, at der sker ting og sager med din hud, som årene går. Også huden på brystet. Og det er helt naturligt. Men med disse fem plejebud til dit voksne bryst kan du holde de største rynker, folder og krøller væk – og samtidig holde din kavalergang sund og stærk. Og det vil du jo gerne. Ikke? 

Plejebud 1: Giv dit bryst det daglige brød

Det absolut væsentligste, du kan tilbyde din hud på dit bryst, er masser af hud-mad i form af fugt og fedt. I kombination holder disse to ting nemlig din hud så mættet og spændstig, som den overhovedet kan blive. 

Du skal simpelthen bare pøse på, så din hud kan absorbere mest muligt og dermed blive ‘fyldt’ mest muligt ud. Vil du have plejen et spadestik dybere ned, så sørg for, at plejen indeholder A-, C- og E-vitamin samt hyaluron syre. Tilsammen sørger de for heling, udglatning, beskyttelse og ikke mindst for at fastholde den dyrebare fugt.

Skønhedsredaktøren anbefaler: 

Caudalies Divine Oil, Ole Henriksens Nurture Body Sleek og Elizabeth Ardens Prevage Anti-Aging Neck And Décolleté Firm & Repair Cream.
Caudalies Divine Oil, Ole Henriksens Nurture Body Sleek og Elizabeth Ardens Prevage Anti-Aging Neck And Décolleté Firm & Repair Cream.© Matas I Magasin

Plejebud 2: Husk din solfaktor!

Vidste du, at op mod 80 procent af din huds ældningstegn skyldes solens stråler? Og de fleste af os er gode til at huske den daglige solfaktor i ansigtet, men er du også opmærksom på udskæringen? 

Om foråret og sommeren (og indtil oktober) er din hud på dit bryst mindst lige så udsat for de ældende UV-stråler som dit ansigt. Så så snart din hud på dit bryst er blottet, skal du beskytte den med en bredspektret solcreme. Altså en, som sætter en stopper for både UVA- og UVB-strålerne. Ved du hvad, bare gør det til en vane altid at putte solcreme på den!

Skønhedsredaktøren anbefaler: 

  • Dermalogicas Super Sensitive Shield spf 30: Finder din hud på dit bryst sig ikke i hvad som helst, kan du beskytte den noget så blidt med denne solfaktor. Den koster 410 kroner for 50 ml. 
  • Cliniques Body Spray spf 30: Pift en omgang af denne i udskæringen, før du render ud i solen. Så er du beskyttet mod både UVA- og UVB-stråler. Den koster 235 kroner for 144 ml. 

Dermalogicas Super Sensitive Shield spf 30 og Cliniques Body Spray spf 30.
Dermalogicas Super Sensitive Shield spf 30 og Cliniques Body Spray spf 30.© Dermalogica | Magasin

Plejebud 3: Prøv specialiserede cremer

Præcis som der findes særlige cremer til dit ansigt, dine fødder og dine hænder, så findes der selvfølgelig også målrettet pleje til dit bryst – som ofte kædes sammen med din hals. 

Kodeordene for denne slags cremer er tit specifikke og store koncentrationer af løftende og opstrammende ingredienser, store mængder fugt samt solfaktor og en lille smule snyd i form af lysreflekterende partikler.

Skønhedsredaktøren anbefaler: 

  • Clarins Super Restorative Décolleté and Neck Concentrate: Denne bekæmper både dybe rynker, slap hud og pigmentpletter i din décolleté. Den koster 680 kroner for 75 ml.
  • Rodials Super Fit Boob Job: Opstrammende ingredienser hører da ikke kun til i ansigtet. Rodial giver for eksempel helt specifikt din barm et skud opstrammende peptider. Den koster 1.025 kroner for 120 ml.

Clarins Super Restorative Décolleté and Neck Concentrate og Rodials Super Fit Boob Job.
Clarins Super Restorative Décolleté and Neck Concentrate og Rodials Super Fit Boob Job.© Matas | Magasin

Plejebud 4: Brug din bodyscrub som brystscrub

Døde, tørre hudceller kan ikke som sådan ses med det blotte øje. Men du kan se en forskel, når du fjerner dem! De ligger nemlig på hudens overflade, hvor de giver den et mat og tørt udseende, som heldigvis er lige til at skrubbe væk under bruseren. Også på dit bryst!

Men du skal ikke bruge din bodyscrub på dit bryst hver dag. Det slider for meget. To-tre gange om ugen gør den gode forskel.

Skønhedsredaktøren anbefaler: 

  • Estelle & Thilds Sparkling Citrus Bloom Body Scrub: Både din følesans og din lugtesans får en mindeværdig oplevelse med denne økologiske bodyscrub. Den koster 159 kroner for 200 ml. 

Estelle & Thilds Sparkling Citrus Bloom Body Scrub.
Estelle & Thilds Sparkling Citrus Bloom Body Scrub.© Ellos

Plejebud 5: Læg din ansigtsmaske på dit bryst

Rent faktisk adskiller huden i din décolleté sig ikke voldsomt fra den hud, du har i dit ansigt. Og overgangen mellem de to er jo også i den grad flydende. Derfor kan du også have god gavn af at bruge din yndlingsansigtsmaske lidt længere sydpå, uanset om den virker nærende, rensende, opstrammende eller udglattende. Følg anvisningerne på pakken, som brugte du masken på dit ansigt.

Skønhedsredaktøren anbefaler: 

  • Lancômes Hydra Zen Jelly Mask: Var det noget med en indpakning i hyaluronsyre og rosenvand? Blødgør brystpartiet med denne maske. Den koster 270 kroner for 100 ml. 
  • Tromborgs Mud Mask Mineral-Rich: Denne maske renser, beroliger og nærer din hud med naturligt ler, mineraler, vitaminer og olier. Brug den på både ansigt, hals og bryst. Den koster 320 kroner for 50 ml. 

Lancômes Hydra Zen Jelly Mask og Tromborgs Mud Mask Mineral-Rich.
Lancômes Hydra Zen Jelly Mask og Tromborgs Mud Mask Mineral-Rich.© Matas | Tromborg

Et ekstra plejebud: Snyd med makeup

Stræk din foundation: Hvem siger, at din foundation kun kan bruges i dit ansigt? Og din concealer for den sags skyld? Forhåbentlig ingen, for brug gerne begge dele helt ned til kanten af tøjet. 

For det dækker også pletter og plamager her og sørger samtidig for den fineste glidende overgang eller netop ingen overgang mellem dit ansigt og dit bryst.

Fang det lys: Sund hud får liv af en indre glød. Men en ydre glød kan give det samme! Ligesom lysreflekterende partikler netop fanger lyset for at kaste det tilbage, så din hud ser mere ensartet og glattere ud, end den egentlig er. 

prøv en kropsolie med lidt guldstøv i eller en flydende highlighter. Hvis du synes, det bliver for meget, kan du nemt nedtone det med en klat bodylotion.

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 14. marts 2019.

Du vil (garanteret) også kunne lide