Efterhånden som vi ældes, bliver bindevævet i huden slapt. Det sker på hele kroppen – og således også på ryggen.
Fra 25-års alderen danner huden mindre kollagen og elastin. I menopausen falder produktionen drastigt, og hudmadrassen bliver mindre fast. Den proces skal vi alle lægge ryg til.
Og når bindevævet bliver slapt, får huden en mere rynket overflade, og ryghuden kan komme til at folde og hænge i knap så festlige guirlander på grund af den manglende spændstighed.
Men du kan påvirke aldringens hastighed, så din hud på ryggen holder sig glat og fast så længe som muligt. Spis sundt, undlad at ryge, og pas på solen.
Og husk, at din hudpleje også skal komme din ryg til gode.
Sådan glatter du ud:
Giv huden madFodrer du din ryg med produkter, der har opstrammende egenskaber, og sørger du for jævnligt at eksfoliere døde hudceller væk, så holder ryghuden sig frisk og lækker længere.
Frem med faktorenSmør ryggen ind i et godt lag solcreme med høj faktor, hver gang du smider blusen under himlen blå. Hver eneste gang!
Træn ryggen
Træn ryggens muskulatur ugentligt. Huden på en veltrænet ryg ser altid mere spændstig ud end huden på en utrænet ryg.

Du kan for eksempel bruge:
Forkæl din ryg med denne kropsemulsion, som arbejder på at gøre huden fastere og spændstigere. Cellular Performance Body Firming Emulsion fra Sensai, 200 ml, 710 kr.
Giv din ryghud en omgang med denne scrub tilsat masser af vitaminer, mineraler, enzymer og omega-fedtsyrer. Din ryghud næres, samtidig med at den frigøres for døde hudceller. Renaissance Body Scrub fra Oskia, 220 g, 459 kr.
Opstrammende kropskonturcreme med peelende frugtsyre og peruviansk maca, som forbedrer hudens spændstighed. Massér ind med cirkulære bevægelser. 360 Smoothing Body Contour Cream fra Evolve, 180 ml, 300 kr.
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv 5. maj 2022.