Grøn te er teblade, som blot er tørret. De er ikke blevet bearbejdet og forarbejdet som sort te, og det mener man kan være årsagen til, at grøn te har så mange sunde egenskaber og så mange flere end anden te. For det har den.
Både for din krop, som den blandt andet kan hjælpe med at sænke blodtryk og øge stofskifte. Og for din hud, fordi den indeholder gavnlige mineraler samt i særdeleshed et ekstraordinært højt indhold af antioxidanter. Især af de særligt stærke antioxidanter C- og E-vitamin samt polyfenoler, som anses for at være en af de stærkest virkende antioxidant, der findes.
Færre rynker
Så selvfølgelig har grøn te også fundet vej til dine hudplejeprodukter. Et højt indhold af antioxidanter modvirker nemlig den nedbrydning, der dagligt sker i og af huden, når de frie radikaler – fra solstråler, forurening og miljø i det hele taget – får for meget spillerum. Antioxidanter gør simpelthen huden bedre til at beskytte og reparere sig selv. Hvilket er lig med færre rynker.
Polyfenolerne forbedrer ydermere hudens elasticitet, ligesom de hæmmer inflammation og lindrer hudsygdommen rosacea, uren hud og akne. Hvilket betyder mere spændstig og mindre irriteret hud.
Og for lige at sætte trumf på: Grøn te i dine hårplejeprodukter beroliger sart hovedbund og giver mat hår glans igen. Så: Tid til teselskab!
Gør det selv med grøn te
På dine øjne
Grøn te indeholder tannin, der har en drænende og lindrende effekt på hævede øjenomgivelser og eventuel rødmen under øjnene. Lav derfor dig selv en kop grøn te af to teposer, lad teposerne køle af, luk dine øjne, læg dig ned, og placér en kold, våd tepose på hvert øje. 10 til 15 minutter sådan gør underværker.
På dit ansigt
Når den grønne te er afkølet så meget, at du kan røre ved den, kan du dyppe nok vat eller gaze i den til at dække dit ansigt. Klem overskydende væde fra, anbring vattet eller gazen på dit ansigt, og læg dig ned 15 minutter. De mange antioxidanter i den grønne te virker beroligende og beskyttende på din hud og dæmper også inflammation i den.
På din krop
Sænk dig ned i et varmt karbad med ekstrakter fra grøn te, som du kan købe i helsekostbutikker. Det får de spændte muskler til at slappe af.
8 hudplejeprodukter med grøn te

Rens huden i dybden med Origins By All Greens. En selvskummende, grøn ler-maske med grøn te, spirulina og spinat, som fjerner tilstopninger i porerne uden at udtørre huden.
By All Greens fra Origins, 280 kr. hos Matas.dk.

Exuviances Skinrise Bionic Tonic får din hud til at vågne. Krukken er fyldt med 36 pads, dyppet i grøn te, mælkesyre, agurk og grapefrugt, lige til at stryge hen over huden, ah!
Skinrise Bionic Tonic fra Exuviance, 345 kr. hos Nordicfeel.dk.

John Masters Green Tea & Rose Hydrating Face Serum har en høj koncentration af grøn te. Brug det under din dagcreme.
Green Tea & Rose Hydrating Face Serum fra John Masters, 359 kr. hos Coop.dk.

Du finder selvfølgelig noter af grøn te i Elizabeth Ardens parfume Green Tea Intense, og i kombinationen med noter af citrus, pebermynte og musk giver det en frisk og opløftende duft.
Green Tea Intense fra Elizabeth Arden, 380 kr. hos Magasin.dk.

Murads Age Reform Perfecting Night Cream fugter, plejer og stimulerer cellefornyelsen, mens du sover. På grund af grøn te, essentielle fedtsyrer og E-vitamin.
Age Reform Perfecting Night Cream fra Murad, 517 kr. hos Billigvoks.dk.

Green Peoples Day Solution Cream spf 15 er med 85 procent økologiske ingredienser og beskyttende aloe vera, kamille og grøn te.
Day Solution Cream spf 15 fra Green Peoples, 199 kr. hos Green Peoples.

Beskyt dit farvede hår mod solskader med leave-in-kuren Color Conserve Daily Color Protect fra Aveda, der er fyldt med grøn te-ekstrakt, gode olier og A-, C- og E-vitamin.
Color Conserve Daily Color Protect fra Aveda, 198 kr. hos Lookfantastic.com.

Smør din krop ind i den velduftende og massivt fugtgivende Fuji Green Tea Body Butter fra The Body Shop, der, ja, indeholder grøn te.
Fuji Green Tea Body Butterfra The Body Shop, 125 kr. hos Bodyshop.dk.
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nummer 75.