Solcremer
Vi guider dig til at finde den rette solcreme, der opfylder dit og din huds behov.© Biotherm | Declèor | Karmameju | Getty Images

Find solcremen der matcher dit behov

Måske kan vi rent faktisk rejse til sydens sol i år. Måske bliver det ved den danske sommer. Vi ved det ikke, men vi ved, at solen kommer til at skinne på vores 40+ hud! Og heldigvis findes der en solcreme, der matcher ethvert behov – også dit.

11. juni 2021 af Maria Rothmar

Den økologiske solcreme

Mærkninger som Ecocert, Cosmebio, Soil Association Organic, BDIH og NaTrue betyder, at cremen lever op til en række krav om økologisk dyrkning og indhold. En creme kan dog også være økologisk uden at bære mærkninger.

Til dig, der ...

Føler for det. Økologiske ingredienser er hverken bedre eller dårligere for din hud end de såkaldt syntetiske. Er du glad for naturlig pleje, kan det dog være en fordel at vælge økologi. Så du for eksempel undgår pesticider.

Til din krop: 

Til dit ansigt: 

  • Blandt de naturlige og økologiske hudgodter i Organic Sun Face Cream spf 30 finder du lindrende kamille og fugtende agurkeekstrakt. Fra Rudolph Care, 50 ml, 245 kr.
  • Karmameju har kombineret de bæredygtige og økologiske ingredienser i Sun/ Face Cream spf 15 med den mest fortryllende duft af citrus, mynte og lavendel. 50 ml, 239 kr.
Økologiske solcremer
Økologiske solcremer.© Mádara | Green People | Rudolph Care | Karmameju

Den parfumefrie 

I solcremer (og alle andre cremer) er parfumens eneste funktion at gøre cremen velduftende. Indimellem ved at camouflere for de virksomme ingrediensers mindre heldige odør ... Men parfume har ikke i sig selv nogen plejende eller beskyttende effekt, så du kan snildt vælge den fra.

Til dig, der ... 

Har en sensitiv hud, som ikke tåler parfumestoffer. Eller som blot ikke har behov for duftende cremer.

Til din krop: 

  • Dermas Sollotion spf 30 er så god valuta for pengene. En hel halv liter vandfast bekyttelse med nærende glycerin og naturlige olier, men intet spor af duft. 500 ml, 230 kr.
  • Ud over at være parfumefri og vandfast er Niveas solcreme så smart sammensat, at den ikke laver solcremepletter på tøjet. Sensitive Immediate Protect spf 30. 200 ml, 120 kr.

Til dit ansigt: 

Parfumefri solcreme
Solcremer uden parfume.© Derma | Nivea | Coola | Clinique

Den ekstra nærende solcreme

Har du i forvejen tendens til tør eller trist hud? Så vælg endelig en fuldfed solcreme med fedtstoffer som glycerin og olier. Varme og UV-stråling gør nemlig din hud mere tør end sædvanligt.

Til dig, der ... 

Døjer med ru og tør hud og ikke vil forværre følelsen eller tilstanden i solen.

Til din krop: 

  • Caudalies kropsolie med faktor er baseret på økologisk drueolie, inklusive de antioxidanter, du finder i vindruer. Beautifying Suncare Oil spf 30, 150 ml, 220 kr.
  • Protect AD Cream spf 50+ er specialfremstillet til dig med meget tør hud. A-Dermas særlige havreekstrakt sørger for, at huden fastholder det tilførte fedtstof. 150 ml, 163 kr.

Til dit ansigt: 

Solcremer med nærende plejestoffer
Ekstra nærende solcremer.© Caudalie | A-Derma | Lancôme | Elizabeth Arden

Den ekstra fugtende

Din huds væskedepoter bliver hurtigt tømt i solen. Du kan komme fugttabet i forkøbet ved at  vælge solcremer, som specialiserer sig i at tilføre og bevare fugt. Gå efter ingredienser som termalsk kildevand, aloe vera og hyaluronsyre.

Til dig, der ... 

Får en stram fornemmelse i huden, når den får sol.

Til din krop: 

  • Avènes termalske kildevand er grundstenen i alt, hvad de skaber til vores hud. I deres Lotion spf 50+ sørger det for lindring og fugttilførsel til din soltørre krop. 250 ml, 225 kr.

Til dit ansigt: 

Fugtgivende solcremer
Ekstra fugtende solcremer. © Avène | Decléor | La Mer | Avène

Den opstrammende solcreme

Solfaktor optager en del plads i de cremer, hvor det er tilsat, men derfor kan du sagtens stadig nyde godt af opstrammende og spændstiggørende ingredienser i din solbeskyttelse.

Til dig, der ... 

Ikke vil gå på kompromis med din huds spændstighed og fyldighed, selv om du skal opholde dig i solen.

Til din krop: 

Til dit ansigt: 

  • Beauté Pacififique er eksperter inden for 40+ pleje. Dén ekspertise har de videreført i deres Stay Beautiful spf 30, som er spækket med aktive ingredienser. 50 ml, 249 kr.
Opstrammende solcremer
Opstrammende solcremer.© Sensai | Tromborg | Beauté Pacififique | Comfort Zone

Den affettende

Er du udstyret med en hud, som gerne vil fedte, så kender du kun alt for godt den virkning, mange solcremer kan have. Heldigvis er det muligt at få både fugt og faktor helt uden den fede, skinnende fornemmelse.

Til dig, der ... 

Er træt af, at sol, sved og fede solcremer får din hud til at glinse som en nyglaseret skinke og måske giver urenheder.

Til din krop: 

Til dit ansigt: 

  • Den ultralette creme fra Kiehl’s trænger ind stort set øjeblikkeligt og efterlader hverken fedt, hinde eller hvide striber. Ultra Light Daily UV Defense spf 50+, 50 ml, 360 kr.
  • Hvis du er vant til, at solcremer giver en blank hud, vil du elske Anthelios XL Anti-Shine spf 50+, der decideret matterer. Fra La Roche-Posay, 50 ml, 155 kr.
Affettende solcremer
Solcremer der ikke fedter.© Piz Buin | Biotherm | Kiehl’s | La Roche-Posay

Den mod pigmentpletter 

I bund og grund virker alle solcremer forebyggende mod pigmentpletter alene ved at indeholde solfaktor. UV-stråler er nemlig den primære årsag til, at hudens farvestof, melanin, klumper sig sammen. Nogle mærker og varianter fokuserer dog ekstra meget på netop plet problemstillingen. Som dem, vi viser her!

Til dig, der ... 

Tidligere har oplevet at få brune pletter i ansigtet, på brystet og på skuldrene, for eksempel under graviditet. Har du først fået dem en gang, er de nemlig tilbøjelige til at vende tilbage.

Til din krop: 

Til dit ansigt: 

  • UV-Bronze Face spf 50+ fra Filorga fokuserer på fire ting: At tilføre fugt, at fastholde fugt, at forebygge nye pigmentpletter og at forhindre de eksisterende i at vokse. 50 ml, 295 kr.

Solcremer mod pigmentpletter
Solcremer mod pigmentpletter. © Clarins | Shiseido | Filorga | Nuxe

De 7 grundregler i solen

1. SMØR LIDT FØR. Solcreme skal ikke først fordeles, når du ligger parat på badehåndklædet. Faktisk går der op til 20 minutter, før faktoren fungerer optimalt, så på med solcremen i god tid.

2. FAKTOR ER FAKTOR. Hvis beskyttelse mod UV-stråler er dit eneste ønske, kan du sagtens bruge en kropssolcreme i ansigtet og omvendt. Målrettet pleje kræver dog specifikke produkter.

3. REGELMÆSSIG OMHU. Sved, slid og vand gør, at solcremen forsvinder i løbet af et par timer. Regn derfor med at smøre dig ind tre-fire gange, hvis du er ude hele dagen.

4. HOLD SIESTA I SKYGGEN. Bliv i skyggen, eller ganske enkelt indenfor, mellem klokken 12 og klokken 15. I dette tidsrum er solens stråler nemlig stærkest og kan gøre mest skade.

5. FAKTA OM FAKTOR. Dobbelt faktor betyder desværre ikke dobbelt solsikkerhed. Faktor 15 blokerer for 93 % af strålerne, faktor 30 stopper cirka 97 %, og faktor 50 omkring 98 %.

6. PÅ MED KLUNSET. Solcreme er ikke altid nok. Opholder du dig i solen midt på dagen eller på et hvilket som helst tidspunkt på dagen sydpå, er det en god idé med en hat og let tøj på bar hud.

7. EN KROP, EN HÅNDFULD. Den kender du vist efterhånden. En voksen krop kræver cirka 40 milliliter solcreme, eller en håndfuld, for at være dækket. Bruger du for eksempel faktor 15 i et tyndt lag, beskytter den kun med faktor 2.

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 28. april 2021.

Seneste

Måske er du interesseret i...