Kvinde smiler i solen
Kom din sommertøre hud til livs med disse råd fra skønhedsredaktøren.© Getty Images

Er din hud også sommertør?

Solen gør godt. Men den gør også tørt. UV-strålerne og varmen suger hudens væske- og næringsreserver ud, så du efterlades med et lag knitrende pergament. Okay, så galt behøver det ikke at gå, hvis du følger disse råd.

20. august 2021 af Maria Rothmar

Plejen til dit ansigt

Det er ingen hemmelighed eller overraskelse, at vores 40+ hud bliver hurtigere tør end vores yngre hud. Den har ikke længere de samme evner til hverken at skabe eller at fastholde fugt og fedt, som den havde tidligere. Og her hjælper solen altså ikke og især ikke i dit ansigt, som er ekstra udsat.

Kombinationen af UV-stråling og varme udtømmer hudens egne fugtdepoter og nedbryder hudbarrieren, som ellers beskytter mod udtørring og fordampning. Og resultatet er en ansigtshud, som føles for stram og for lille og får dybere og længere linjer og måske endda skaller af.

Selvfølgelig er solfaktor våben nummer et. Det skal på dagligt, så du ikke kun undgår tør hud, men også forbrændinger, afskallinger og dybere celleskader. Dernæst skal du fokusere på fugt, næring og reparation. 

Afslut altid en dag i solen med en reparerende aftersun. Brug et fugtserum og en fugtende dagcreme dagligt. Supplér med en ansigtsolie til brug om natten, en nærende maske to gange om ugen, og sats på ingredienser som nærende olier, kakao- og sheasmør, helende aloe vera og E-vitamin og fugtbindende hyaluronsyre.

Produkter til pleje af tør sommerhud i ansigtet
© Giorgio Armani | Pai | Kiehl's | Jurlique

Plejen til din krop 

Alt det, vi lige nævnte om, hvorfor dit ansigt bliver tørt i solen – det gælder også for din 40+ krop. Varme og solstråler plus aldersbetingelser er bare lig med mere tørhed, stramhed og ruhed.

Forskellen er, hvad du kan og bør gøre ved det. For du skal stadig vælge fugtende og nærende ingredienser, men den samlede styrke af produkter er anderledes. Her er indsatslederen en fuldfed kropscreme, gerne en decideret body butter. Mens supplementet er aftersun til kroppen, ikke-udtørrende kropssæbe, bodyscrub til at få bugt med de tørre flager og kropsolie til brug på den varme og fugtige hud lige efter badet. Og så naturligvis solcreme!

Pleje til tør sommerhud
© The Body Shop | Sol de Janeiro | La Roche-Posay
  • The Body Shops ikoniske kropscreme har fået en ny bøtte. Genbrugsplast og genanvendeligt aluminium gemmer nu på den fuldfede Body Butter Argan. 200 ml, 135 kr.
  • Den let glitrende og solvarmt duftende bodyscrub fra Sol de Janeiro er en bøtte fyldt med sommer. Og sukkerkrystaller og fugtende luksus. Bum Bum Body Scrub, 220 g, 315 kr.

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 1. juni 2021. 

Du vil (garanteret) også kunne lide