A-vitamin
Aka retinol, retinal og retinoinsyre. Bremser nedbrydelsen af kollagen og elastin, giver bedre blodgennemstrømning og hjælper næringsstoffer og ilt til hudens celler. Forhindrer farvestoffet melanin i at klumpe sig sammen til pigmentpletter. Og skal altid indfases over et par uger, da det kan være skrappe sager.
C-vitamin
Hedder også ascorbinsyre og L-ascorbinsyre. Især god til at give glød, liv og udstråling. Styrker hudens bindevæv, reparerer huden, beskytter mod skader udefra og hjælper nye hudceller på vej. Samt booster effekten af solfaktor i cremer med spf.
E-vitamin
Eller tocopherol, som det også kaldes. En kraftig antioxidant, der tilfører fugt, beskytter mod skader fra både sol og forurening og har en særlig evne til at hele og reparere sart og irriteret hud. Virker ekstra godt sammen med C-vitamin.
Skønhedsredaktøren anbefaler
Elizabeth Ardens Flawless Finish Skincaring Foundation. 30 ml, 370 kr. her.
En hudplejende hybridfoundation med hyaluronsyre. Det er den korte fortælling om Elizabeth Ardens nyeste makeupgenistreg. Den lidt længere udgave handler om samspillet mellem indhold og effekt i flydende foundation.
For her har vi ikke kun at gøre med en farvecreme. Flawless Finish Skincaring Foundation doserer nøje ingredienser som C-vitamin, E-vitamin og hyaluronsyre (to af de tre vigtigste hudplejevitaminer!) på din 40+ hud, så den altid fremstår som sit smukkeste jeg.
Farvepigmenterne er naturtro som få og smelter nærmest ind i og væk fra hudens overflade, så det eneste, du kan se, er en ensartet og smidig hud. Og med frit valg blandt 25 nuancer burde der være en, der rammer din teint spot on.

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 24. juni 2021.