Kvinde bruger serum
Serum © Getty Images

Derfor er serum godt for din 40+ hud

Din hud har godt af at blive gennemfugtet, og det hjælper serum med. Derfor giver det god mening at integrere serum i din hudpleje.

21. maj 2021 af Maria Rothmar

Forestil dig, at du vander en tør potteplante. Den første portion vand lægger sig nærmest bare oven på den tørre jord. Men når det først er trængt ned, suger jorden øjeblikkeligt det efterfølgende vand til sig. Din hud fungerer på samme måde. Hvis du smører en fuldfed creme direkte på knastør hud, bliver den kun plejet i overfladen. Ingredienserne trænger simpelthen ikke i bund, og huden vil hurtigt føles tørstig igen. Men hvis du starter med et serum, bliver vejen banet for den fugtgivende lindring helt ned i hudens dybeste lag. 

Molekylerne i et serum er nemlig så små, at de kan komme helt derned, hvor det gør rigtigt godt. Af samme grund kan et serum alene give en følelse af, at du stadig er tør i huden. Den mangler ganske enkelt stadig noget på overfladen.

Det korte af det lange er, at serum og creme er det perfekte makkerpar, når din 40+ hud skal plejes i bund og i top. Og udviklingen går stærkt. Herunder finder du tre af årets skarpeste serumnyheder.

3 serumnyheder til din 40+ hud

Hvis du mangler glød:

Herlig hyaluronsyre og gode, gamle glycerin sørger for glødgivende fugt, mens lysreflekterende rosa pigment får dig til at stråle.

Beautiful Glow Serum fra Plaisir. 30 ml, 160 kr.

Hvis du mangler fugt og fedt:

Så er der dobbelt op på mad til huden. De botaniske oliepartikler indeholder nemlig naturlig hyaluronsyre. En buffet af fugt og næring.

Super Serum [10] fra Nuxe. 30 ml, 595 kr.

Hvis du mangler fasthed:

Den koster lidt, men du får også fuld plade på hudopstrammere: Tre slags kollagen, peptider, fedtsyrer samt hyaluronsyre.

Firmx Collagen Serum fra Peter Thomas Roth. 30 ml, 825 kr.

3 nye serum
© Plaisir | Nuxe | Peter Thomas Roth

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 4. februar 2021.

Du vil (garanteret) også kunne lide