Har du tør eller fedtet hud? Uanset hvad kan du med fordel tilføje et serum i din hudplejerutine. Trylledråberne indeholder nemlig mange aktive stoffer, som kan give din 40+ hud glød.
Farvel til rynkerne
Et serum virker i de dybere hudlag og er derfor genialt at bruge i kampen mod rynker, pigmentpletter og akne. Det er de aktive stoffer, som et serum er spækket med, der virkelig gør en indsats i dine porer.
De gode, aktive stoffer findes også i dagcremer, men der er slet ikke lige så mange som i et serum. Derfor er serum en gave til din voksne hud!
Sådan bruger du et serum
- Vask dit ansigt med lunkent vand
- Rens din hud med dine renseprodukter
- Tag en lille klat serum i hænderne, og smør serummet ud på både ansigt og hals
- Afslut med at tage din dagcreme på
Du kan med fordel både gøre dette morgen og aften.
Vælg en god serum
Det er selvfølgelig altid lettere at få udført din hudplejerutine grundigt, hvis du har nogle produkter, som du ved virker. Derfor kan det være en god idé at investere i en lækker serum af høj kvalitet.
Vi anbefaler blandt andet Beauté Pacifiques Submersive Serum Paradoxe og Bioeffects EGF Day Serum. Husk dog at det er individuelt, hvilken serum der passer bedst til dig, din hudtype og dine behov. Så lav eventuelt en lille research, inden du investerer, så du er helt sikker på, at du køber den rette.