Cellulite, appelsinhud
Det mest almindelige syn. 90 % af alle kvinder får altså cellulite. © Getty Images

Okay, appelsinhud på ballerne – kan jeg komme af med det?

Ærligt: Nej. Men du kan mindske det og sløre det ved at benytte dig af de her 3 trick og et par effektive produkter.

7. juni 2022 af Anne-Sophie Jessen

Ud over dine ballers højst sandsynlige rejse syd på sker der det for de fleste kvinder, at appelsinhuden – også kaldet celluliten – gør sit indtog. 

Cirka 90 % af alle kvinder får cellulite. Den kommer, fordi kvinders bindevævsfibre løber lodret ned igennem hudlagene. Det giver et træk nedad de steder, hvor fibrene sidder fast i overhuden. Og mellem disse træk popper det underliggende fedtlag op. Ligesom på en madras med syninger, der trækker ned. Denne effekt forstærkes, når vi ældes, og bindevævet bliver mere stift.

Appelsinhuden skyldes altså ikke, at vi forsømmer popoen. Den kommer som en del af pakken, når vi er kvinder. Dermed ikke sagt, at du kun kan smide håndklædet i ringen og lade stå til. 

Træning af den underliggende muskulatur gør appelsinhuden mindre synlig. Mange oplever også, at massage hjælper. Og du kan smøre for at sløre bulerne med lymfedrænende plejeprodukter. Helt appelsinfri bliver du dog næppe. 

Cellulite, appelsinhud
Det noprede er det, der engang fik en kyndig til at sammenligne med appelsinen. © Getty Images

Sådan gør du:

Motionér
Motionér regelmæssigt, og vælg motionsformer, hvor du bruger dine ben og baller meget. Det kan for eksempel være løb, diverse boldspil og styrketræning.

Massér
Gør det til en del af din daglige skønhedsrutine at massere din cellulite. Brug en børste, en hamphandske eller en massagerulle. Du kan også knibe med fingrene på området. Og bliv så ved, indtil din hud rødmer let.

Stimulér
Smør med et anticellulite-produkt, som sætter gang i din blodcirkulation og dræner for væske. Gør det, lige efter at du har masseret området. Så får du optimal effekt af både massage og hudplejeprodukter.

Cellulite, appelsinhud
Træt af appelsinhuden? Prøv et af de her 3 produkter. © PR

Du kan for eksempel bruge: 

Forfriskende creme, som mindsker og forebygger cellulite. Massér på med små cirkelbevægelser morgen og aften. Begynd ved anklerne, og arbejd dig så op til taljen. Body Fit Anti-Cellulite Contouring Expert fra Clarins, 200 ml, 425 kr

Påfør denne cellulitegel en til to gange dagligt med let knibende fingermassage. Gelen sigter på at reducere væskeophobning i huden og sætter gang i blodcirkulationen. Anti-Cellulite Sculpting Body Gel fra Beauté Pacifique, 200 ml, 259 kr.

Giv dine baller en omgang tørbørstning, inden du hopper i badet. Denne børste er forsynet med kaktusbørster, som effektivt øger blodcirkulationen. Detox Skin Brush fra Elemis, 250 kr.

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv 10. februar 2022.

Du vil (garanteret) også kunne lide