Kvinde rører ved sin hals
Husker du din hals i din hudpleje?© Getty Images

5 ting, der ælder huden på din hals

Huden på din hals er skrøbelig og derfor meget modtagelig over for omgivelserne. Derfor giver det god mening at inddrage halsen i din hudpleje.

5. maj 2021 af Maria Rothmar

Husker du din hals, når du plejer din hud? Mange af os tror, at ansigtshuden stopper ved kæben, og at cremer og serummer skal gøre det samme, men det er simpelthen synd. Huden på halsen er nemlig mindst lige så trængende som resten af ansigtets og faktisk endnu mere udsat.

Målrettede specialstyrker til pleje af din hals 

Du kan godt bare bruge dine sædvanlige plejeprodukter. Det bør du faktisk som minimum gøre. Men der findes også mere målrettede specialstyrker, som du kan sætte ind med. Som nu for eksempel Dermalogicas nye serum, som de selv kalder en personlig træner til halsen. Neck Fit Contur Serum rulles på med applikator i rustfrit stål, som sørger for stimulation og massage, mens de plantebaserede plejestoffer arbejder i dybden. Samarbejdet mellem et peptidkompleks og ekstrakter af både rugfrø og den litchi-agtige frugt rambutan giver en effekt, der minder om det kendte og potente retinol. Altså synlig opstramning og udglatning. Dertil får du antioxidanter fra den afrikanske griffonia-plante og et polysakkarid, som styrker hudens fugtbarriere!

Dermalogicas Neck Fit Contour Serum.
Dermalogicas Neck Fit Contour Serum.© Dermalogica

5 ting, der ælder din hals

  1. Tidens tand. Bindevævsfibrene elastin og kollagen, der fungerer som hudens egne elastikker, bliver færre og slappere med årene.
  2. Svagere muskler. Du får desværre generelt svagere muskler, som du bliver ældre – også på halsen. Det får huden til at hænge mere.
  3. Sollys. Hvis du generelt ikke har fået plejet huden på din hals i tidens løb, har du nok heller ikke altid husket solfaktoren. Og det kan ses.
  4. Telefonen. Bøjer du hovedet når du ser på mobilen? Den daglige sammenfoldning af huden kombineret med det blå lys fra skærmen bærer et stort ansvar, når det gælder hudens ældning.
  5. Skrøbelighed. Huden på din hals er tyndere end den i dit ansigt og er derfor mere modtagelig over for alle de faktorer, vi har nævnt her!

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 4. marts 2021.

Du vil (garanteret) også kunne lide