Hænder med creme
Her er trinene til bløde og velplejede hænder. © Getty Images

4 trin til din hjemme-håndspa

Giv dine hænder en ekstra hånd og en hyggestund med din hjemme-håndspa!

1. september 2022 af Maria Rothmar

1. Nedsænk i lunt vand

  • Vask først dine hænder med almindelig sæbe. 
  • Hæld dernæst lidt krops- eller badeolie i en lille skål med lunt vand, og nyd et håndbad i 5 til 10 minutter. 
  • Dup dine hænder tørre med et blødt håndklæde.

Hænder i vand
Nyd at lege i det lune vand. For du skal ikke tage dine hænder op for tidligt. De skal blødgøres, ikke blot vaskes. © Getty Images

2. Rens og polér 

Skub forsigtigt dine neglebånd tilbage med en træpind. Du må ikke klippe i dem. 

Fil dine negle i facon, og slut eventuelt af med at polere deres overflade med en neglebuffer, hvis du har sådan en.


3. Kom rigtigt godt omkring!

Giv både hænder og underarme en tur med en fed håndcreme. En rigtigt god omgang, hvor du kommer omkring al hud og ind i alle kroge.

Giv samtidig dig selv en lille håndmassage, hvor du gnubber hver enkelt finger, håndfladen og håndroden.

4. Fugt spidserne 

Smør et par dråber krops- eller negleolie på dine neglebånd og din hud rundt om dine negle.

Gnid olien godt ind i selve neglen. Og nyd så dine rene og velplejede hænder!

4 fede håndcremer
4 fede håndcremer. © PR

4 fede håndcremer: 

Mádaras Infusion Vert Hand Cream føles som et par mohairhandsker på hænderne. 75 ml, 119 kr.

Hvis håndcremer var biler, ville Estée Lauders Re-Nutriv Intense Smoothing Hand Creme være en Lamborghini. 100 ml, 610 kr.

Har du snuset til en hellig lotusblomst? Lugt til The Ritual of Jing Hand Lotion fra Rituals, så har du. 70 ml, 85 kr.

The Body Shop bruger fair trade-sheasmør i deres Shea Hand Cream. 30 ml, 40 kr.


Artiklen er tidligere brugt i Magasinet Liv i august 2022. 

Du vil (garanteret) også kunne lide