Om vinteren falder luftfugtigheden, og den tørre luft trækker fugten ud af din hud. Og det kan både ses og mærkes.
Løsningen er en creme, som er federe end din normale dagcreme. Både for at tilføre din hud den ekstra fugt, men også for at holde på den. Her er tre cremer, der gør det.

Vinterserum
Oh My Cold fra Codage er et specielt vinterserum, der er lavet til at beskytte huden i kulden. Det forstærker hudens naturlige forsvar, minimerer skader og øger cellefornyelsen.
10 ml, 361 kr.

Den er fed!
Decubal Repair Creme er en ekstra nærende creme, som virker genopbyggende på en ekstra tør og beskadiget vinterhud, fordi den indeholder ikke mindre end 70 procent fedt. Du kan også bare bruge den pletvis på tørre pletter på albuer, fødder eller hænder.
100 ml, 113 kr.

Ekstrem-testet
Lad dig ikke snyde. Kiehl’s Ultra Facial Cream er en let creme, men den binder fugten i huden døgnet igennem og gør den blød, samtidig med at den beskytter mod kold blæst og frost. Cremen er endda testet under ekstreme klimaforhold af deltagerne i en ekspedition i Grønland.
50 ml, 195 kr.