© iStock

3 simple tips til en kernesund hud

Vi skærer ind til benet og giver dig tre af de mest simple tips til, hvordan du sørger for en smuk hud - helt uden omfattende rutiner.

5. februar 2020 af Benjamin Creative for Beauty Bear Vitamins

En smuk og sund hud giver en skøn udstråling og kan øge din selvtillid. Det kan mange forskellige cremer og produkter hjælpe dig med, men der er også nogle nogle helt basale ting, du kan gøre for din hud, der ikke kræver de store rutiner. 

Derfor får du her tre meget simple huskeregler, du kan bruge som supplement til din hudpleje, og som giver din udstråling og din sundhed et særligt boost, så du får dig en smuk 40+ hud. 

1. Drik dit vand

Selvom du garanteret ved, hvor vigtigt det er at drikke rigeligt vand i løbet af dagen, er du helt sikkert ikke den eneste, der synes, det kan være svært at huske de anbefalede mængder. Ikke desto mindre er det både vigtigt for din generelle sundhed, men i særdeleshed også for at få en sund, smuk og hydreret hud. 

Bliver det lidt for kedeligt med al den vand, så varier væskeindtaget ved at starte morgenen med et kogt glas vand med friskpresset citron i. Eller lav en kande vand fyldt med dine favoritfrugter og -bær, som kan stå i køleskabet natten over, så vandet både får en lækker smag og bidrager med naturlige goder fra frugterne som vitaminer og antioxidanter.

2. Husk dine vitaminer

Du kan komme langt med dine daglige vitaminer. Ved at pleje din hud indefra kan du nemlig bidrage til et sundt indre, hvilket vil kunne ses på din hud.

© Beauty Bear Vitamins

Kosttilskuddet fra Beauty Bear SKIN Vitamins indeholder en optimal kombination af blandt andet A-vitamin, ceramideolie og zink, som giver dig en sund og flot hud. Ceramideolien styrker hudens elasticitet og mindsker synligheden af rynker, A-vitamin er med til at vedligeholde din hud og Zink er især godt for din hud, da mineralet er med til at rense huden for døde hudceller.

Udover varianten til hud, der har en lækker smag af hindbær, findes vitaminerne også til hår og negle. Alle varianter er veganske samt laktose- og glutenfri.

3. Få din søvn

Ja, det kan virke banalt, men søvn er alfa omega for en sund livsstil og derfor også en sund hud. Sørger du ikke for at pleje din søvn, vil du ikke bare kunne mærke det på din krop og dit sind, men du vil også kunne se det på din hud, da den også har brug for restitution. Få derfor for en god og dyb søvn så tit som muligt, så du blandt andet kan mindske inflammation, da hudens cellefornyelse øges markant om natten. 

For en ekstra god søvn, bør du undgå mad og drikke 1-2 timer før sengetid, og lad dine skærme være uden for rækkevidde, så du nemmere kan falde i søvn. Gør det nemmere at komme i den dybe søvn med mørklægningsgardiner eller med en lækker sovemaske.

Seneste

Måske er du interesseret i...