Det sker for de fleste af os med alderen: Vores hår, det være sig på toppen af hovedet, på øjenbrynene eller på øjenvipperne, taber fylde og gror ikke længere så langt og stærkt. Og hvad gør du så, hvis du fra tid til anden gerne vil have højt og fyldigt hår?
Så læser du med her, hvor skønhedsredaktøren giver dig tre simple trin til at skabe schwung og fylde i frisuren. Værsågod!

1. Som at krølle gavebånd
Fat dit glattejern, tag en tør hårlok, og luk glattejernet sammen om hårlokken ved hårrødderne. Vend jernet en halv omgang, mens lokken stadig sidder i klemme, og træk så langsomt jernet udad, til hele lokken har passeret de varme plader. Præcis som når du krøller gavebånd!

2. Hårrødder-rejsende!
Del dit hår ind i fem-seks baner, drys hårpudder ved hårrødderne i hver bane, sving hovedet ned, og gnub hårpudderet godt ind.
Skønhedsredaktøren anbefaler: Prêt-à-powder fra Bumble and bumble.
3. Et pift ekstra tekstur
Pift en smule teksturspray i dine længder, men vær ikke gavmild.
Skønhedsredaktøren anbefaler: Id Hairs Instant Texture Spray.

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 6. februar 2020.