Kvinde smører ansigtsmaske i ansigtet
Det er så rart for din hud. Både under og efter.© Getty Images

Derfor skal du lægge ansigtsmaske på din 40+ hud – og disse skal du vælge

Skru op for specialplejen, når du skruer op for varmeapparaterne her i den kolde tid. Det giver god mening for din huds velbefindende. Så vi løber lige de forskellige ansigtsmasker igennem for dig

26. marts 2019 af Maria Rothmar

Din dagligdags pleje af din hud – serum eller olie, dagcreme og øjencreme – er det praktiske hverdagstøj, du iklæder dit ansigt. Det er uundværligt, rart og opfylder nogle helt basale behov. Ansigtsmasker, derimod. De er den lækre skjorte eller kjole, som du bare ved sidder perfekt, og som gør noget helt særligt for dig. Og præcis som det ekstraordinært lækre tøj, du har i garderoben, er ansigtsmasker ikke til brug hver dag, men til særlige situationer.

Til forskel fra cremer

Det, som en ansigtsmaske kan, er nemlig at tvinge huden til at opsuge alle de intensive ingredienser, den indeholder. Uanset type har masker det til fælles, at de ligger i et tykt og koncentreret lag på huden i længere tid og nærmest indkapsler den i et skjold af pleje. Modsat cremer, der fordeles i et tyndt lag, som forsvinder fra hudens overflade med det samme.

Og især voksen 40+ hud har gavn af det boost af dybdevirkende pleje, som en ansigtsmaske kan tilbyde. Det er her, du kan sætte specialstyrkerne ind mod hud-udfordringer som slaphed, tørhed, trist teint og manglende spændstighed.

Og særligt i den kolde tid, er det gavnligt at fyre op for den ekstra omsorg. Her bliver din hud nemlig udsat for mere vind og vejr og pludselige temperaturskift fra udendørs kulde til indendørs varme, hvilket tærer på fugtdepoterne. Så på med masken!

Husk: Brug ikke din maske mere end to-tre gange om ugen. De intensive ingredienser bliver for meget for huden, hvis du bruger dem hver dag.

Den klassieke crememaske – den, du smører på

Forskellen på en crememaske og din dagcreme er, at crememasken er endnu mere tætpakket med plejestoffer, og konsistensen er ofte for fed til, at den er rar at bruge som dagcreme. De allerførste crememasker var dog blot det – dagcreme, som blev smurt ekstra tykt på og fik lov at sidde og ‘bage’ på huden. Efterhånden fandt man så ud af at udnytte fremgangsmåden bedre, så ansigtet kan få lov at opsuge en masse ekstra gode godter på kortere tid.

Sådan bruger du crememasken:

  • Helt ren: Din hud skal være helt ren, før du begynder. Fordel dernæst et gavmildt lag crememaske i hele ansigtet og på halsen, men undgå øjenomgivelserne. De er for sarte til de stærke plejestoffer.
  • Tjek på pakken: De fleste masker skal sidde et sted mellem et og 10 minutter på huden.
  • Helt fri: Når tiden er gået, bruger du en vatrondel eller en hårdt opvredet vaskeklud til at fjerne det creme, der ikke er trængt ind i huden.

Det gør crememasken særligt godt for dig:

Et skud fugt eller pleje i en fart, fordi det er den hurtigste variant at bruge.

Du kan med fordel vælge:

  • Diors Capture Totale Dreamskin 1-Minute Mask: Som navnet antyder, kræver Dior kun et minut af din tid. Den koster 525 kroner for 75 ml, og du kan købe den her
  • Biotherms Life Plankton Mask: Denne maske er med en særlig alge, som er beriget med ikke mindre end 35 forskellige vitaminer og mineraler. Den koster 418 kroner for 75 ml, og du kan købe den her

  • Ole Henriksens Hygge Hydra Clay Detox Mask: Denne maske renser dine porer dybt, mens den både dulmer og nærer din hud. Ægte hud-hygge! Den koster 320 kroner for 88 ml, og du kan købe den her
  • Moisturising Mask fra Nilens Jord: Denne maske er propfyldt med fugtbindende hyaluronsyre. Og helt fri for parfume. Den koster 145 kroner for 50 ml, og du kan købe den her

Crememasker til 40+ kvinder
Du kan med fordel vælge en af disse crememasker fra Dior, Biotherm, Ole Henriksen eller Nilens Jord.© Matas | Nicehair | Nilens Jord

Sheet masken – den, der er lavet af stof 

De ser lidt sære ud, de ansigtsformede stofstykker vædet i væske. Og du ser sær ud med dem på! Men de er fænomenale for din hud. En sheet maske er lavet af fibre eller cellulose, som er mættet med et højpotent serum.

Konceptet stammer fra Sydkorea. Her fandt de ud af, at metoden med at fastholde serummet i et stykke stof forhindrer væsken i at fordampe, så ingredienserne bedre transporteres ned i de dybere hudlag. Samtidig er de hygiejniske at bruge, da de fleste sheet masker købes i engangspakninger.

Sådan bruger du sheet masken: 

  • Rens din hud, åbn pakken, og hiv forsigtigt sheet masken ud. Nogle sheet masker har et beskyttende lag film, som du skal fjerne inden brug.
  • Begynd ved panden, og glat stoffet ud over huden. Lad det falde på plads i resten af ansigtet, og brug fingerspidserne til at duppe det helt på plads uden luftbobler.
  • Lad stoffet sidde 20-30 minutter (tjek på pakken), fjern stoffet, og kassér det. Fordel overskydende serum i ansigtet og eventuelt i udskæringen, og lad det trænge helt ind, før du følger op med dagcreme og måske makeup.

Det gør sheet masken særligt godt for dig: 

Den ekstra effektive pleje, fordi stoffet isolerer ingredienserne på din hud.

Du kan med fordel vælge:

  • Rodials Snake Oxygenating & Cleansing Bubble Mask: Denne maske skaber tusind små bobler på huden, som hjælper hyaluronsyre, peptider, ceramider og kollagen med at udrette magi. Pakken koster 479 kroner for otte stk. masker, og du kan købe dem her
  • Estée Lauders Advanced Night Repair Concentrated Recovery Powerfoil Mask: Folien på den ene side af masken skaber varme, så serummet virker ekstremt effektivt. Pakken koster 760 kr. for fire stk. masker, og du kan købe dem her
  • Clarins Super Restorative Instant Lift Serum Mask: Har du 15 minutter? Så har Clarins synligt mere spændstig hud fyldt med linjeudviskende fugt til dig. Pakken koster 715 kroner for fem stk. masker, og du kan købe dem her

  • Génifi que Youth Activator fra Lancôme: Serummet gør huden fast, glat og smidig. Og Génifi que Hydrogel Melting Mask svarer til, at du bruger en hel flaske på én gang! Den koster 95 kroner for et sheet., og du kan købe den her.

Sheet masker
Sheet maskerne fra Rodial, Estée Lauder, Clarins og Lancôme sikrer dig et ordentligt fugtighedsboost! © Nicehair | Estée Lauder I Matas

Natmasken – den, du sover med

Måske bruger du allerede en natcreme og sidder nu og tænker: Hvad er forskellen på den og så en natmaske? Det korte svar er: Mængden af aktive ingredienser. 

Din natcremes fornemmeste opgave er at fugte din hud, mens du sover, hvorimod en natmaske fokuserer på mere specialiserede opgaver. Den kan hjælpe dig med både glød, udstråling, fasthed, fylde og fastholdelse af fugt. Og det er en god idé at tage natten til hjælp til denne slags opgaver, da huden (og hele kroppen) i forvejen er i en regenereringsproces om natten og derfor er ekstra modtagelig for input.

Sådan bruger du natmasken: 

  • Hvis du ønsker ekstra næring, kan du kombinere natmasken med din natcreme. I så fald skal natcremen på først, så den kan ‘trække’ natmaskens ingredienser med ned i huden.
  • Fordel et tyndt lag natmaske i ansigtet. I modsætning til crememasken til brug om dagen skal du ikke putte et tykt lag på, da det blot vil sætte sig i hovedpuden.
  • Gå så i seng, og sov godt! Næste morgen renser du dit ansigt, så natmasken ikke efterlader en glinsende overflade på din hud. 

Det gør natmasken særligt godt for dig: 

Når din hud har brug for en mere gennemgribende optankning eller tilbundsgående næring.

Du kan med fordel vælge: 

  • Moisture Surge Overnight Mask fra Clinique: Med hjælp fra denne maske kan du vågne til hud, som har den der lækre, dugfriske glød. Masken er olie- og parfumefri. Den koster 330 kroner for 100 ml, og du kan købe den her

  • Ultra Facial Overnight Hydrating Masque fra Kiehl’s: Den tørkeresistente Fountainplante låner sine egenskaber til denne maske. Den koster 250 kroner for 125 ml, og du kan købe den her

  • Plantscription Powerful Lifting Overnight Mask fra Origins: Denne maske er løftende, opstrammende og på alle måder opløftende. Den koster 520 kroner for 75 ml, og du kan købe den her

Natmasker
Smør ansigtet ind i en lækker natmaske fra Clinique, Kiehl's eller Origins og vågn op med et velplejet ansigt. © Clinique | Kiehl's | Magasin

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 7. februar 2019. 

Du vil (garanteret) også kunne lide