Kvinde med briller
© Getty Images

5 makeup-tips til dig, der bruger briller

Når du bruger briller, bliver dine øjne – og ikke mindst din makeup mere synlig. Vi har samlet 5 brugbare tips, så dine øjne bliver fremhævet på bedste vis

21. oktober 2016 af Mette Bundgaard

Vi har før givet gode (og simple) råd til, hvordan du bedst muligt fremhæver de grå lokker, ved at følge tre enkle makeup-tips. Vi har også forslået et par justeringer i din skønhedsrutine, hvis du som de fleste kvinder over 40+, begår fem bestemte makeup-fejl.

I denne artikel kommer vi med fem gode råd til dig, der bruger briller, så du på bedste vis fremhæver dine smukke øjne bag glasset. 

1. Brug en concealer 

Til at dække de mørke rande under øjnene. De bliver mere synlige, når du bruger briller.

2. Hvis du er nærsynet

Er du nærsynet, får dine briller typisk dine øjne til at se mindre ud. Derfor: Vælg lyse øjenskygger for at forstørre dem, og indram dem eventuelt med en mørkere farve i yderste øjenkrog.

3. Hvis du er langsynet

Er du langsynet, vil dine briller få dine øjne til at virke større. Brug derfor dæmpede naturlige farver, og ton dem godt ud.

4. Læg en øjenskyggeprimer 

Før din pudderøjenskygge er det en god ide at lægge en øjenskyggeprimer. Pudderøjenskygger kan nemlig sætte sig på glasset i løbet af dagen. En øjenskyggeprimer fikserer dem. Alternativt: Vælg cremeøjenskygger.

5. Brug en vippebukker

Du kan med fordel bruge en vippebukker inden du kommer din mascara på. Det åbner øjet og forhindrer samtidig dine vipper i at ramme glasset. 

Artiklen er første gang bragt i Magasinet Liv nr. 68

Du vil (garanteret) også kunne lide