Så er der dømt moderne mormor. En klassiker i det danske køkken er frikadeller med stuvet hvidkål, men du kan snildt bruge alle slags grøntsager, både rå og kogte rester i saucen. Og så er denne her variation noget mere sommerlig end den fede opbagte af slagsen!
Tilberedningstid: 30 min. + hviletid
Til: 4 personer
Ingredienser
Frikadeller
150 g spidskål
100 g løg
400 g hakket svinekød 1 æg
1 dl mælk
5 spsk havregryn
11⁄2 tsk salt friskkværnet peber olie til stegning
Stuvning
800 g grøntsager (her gule rødder, forårsløg, spidskål, 1 tsk stødt koriander)
2 spsk smør
4 spsk hvedemel
7 dl mælk
salt og friskkværnet peber ca.
1 spsk friskpresset citron saft eller æbleeddike
1 lille bundt dild eller persille (kan udelades)
Tilbehør
Kogte kartofler
Sådan gør du
Rens kålen, og pil løget. riv det hele groft på et råkostjern, og kom det i en røreskål sammen med kød, æg, mælk, havregryn, salt og peber. rør farsen godt sammen, og lad den hvile i køleskabet, mens du laver stuvningen.
Stuvning
rens grøntsagerne, og skær dem i mindre stykker på ca. 1/2 x 1/2 cm. Kom koriander i en varm gryde, og rist det let, indtil det dufter.
Kom smørret i, og lad det smelte. Kom melet i, og pisk kort. Skru ned til middel varme.
Tilsæt mælken med 1 dl ad gangen, og pisk lystigt indimellem, til alle klumper er opløst. Krydr med salt og peber. Pisk mere eller mindre hele tiden, så stuvningen ikke brænder på. Den skal koge et par minutter, til den tykner. Tag den af varmen.
Frikadeller
Form farsen til frikadeller. Kom dem løbende på en varm pande med olie, og steg dem på begge sider, til de er gyldne. Skru ned til middel varme, og steg i alt ca. 10 minutter, til frikadellerne er faste ved tryk. Vend dem nogle gange undervejs.
Ved servering
Varm stuvningen op, kom grøntsagerne i, og lad dem koge 2-4 minutter, til de har ganske let bid. Smag til med citronsaft, salt og peber. Vend hakket dild i, og servér stuvningen til frikadellerne og kogte kartofler.