Alternativ rødkålssalat
Hvis familien går med til det, kan den røde kål måske få lov at være frisk i år?© Per Ranung

Rød julesalat med et asiatisk strejf

Hvad nu, hvis julens og vinterens rødkålssalat var kold, frisk og med lidt smag af Asien? Det kan noget, siger vi bare! Opskriften får du her.

24. november 2022 af Gunilla von Heland

Saftig salat med rød spidskål, som er knap så grov og skarp i smagen som rødkål. Kan du ikke få fat i rød spidskål, kan du snildt bruge rødkål. Tørret frugt tilfører salaten sødme, mens dressingen med sesamolie, soja og ingefær giver et asiatisk strejf.


Tid: 15 min.
Til: buffet til 6-8 personer

Du skal bruge: 

  • 500 g rød spidskål eller rødkål
  • 1 granatæble
  • 250 g røde salatblade
  • 1 dl tørret frugt, for eksempel dadler, abrikoser, rosiner eller figner
  • 1 spsk sesamfrø
  • 1 dl ristede cashewnødder

Dressing:

  • 3 spsk rapsolie
  • 3 spsk risvineddike
  • 1 spsk sesamolie
  • 1 spsk reven frisk ingefær 
  • 2 tsk lys soja

Sådan gør du:

1. Dressing: Pisk alle ingredienser sammen.

2. Snit kålen fint. Udkern granatæblet. Striml salaten.

3. Bland kål, salat, halvdelen af granatæblekernerne, tørret frugt og sesamfrø. Vend dressingen i. Og vupti, det kan da ikke være nemmere! 

Opskriften er tidligere bragt i Magasinet Liv i november 2022. 

Du vil (garanteret) også kunne lide