Kyllingesalat
Tænk, at grønt og sundt kan være lige så kulørt som en slikskål. Den her dykker vi gerne ned i.© Stefan Wettainen

Sprød kyllingesalat med saltet boghvedemysli og appelsinvinaigrette

Prøv også denne salte mysli som topping på din salat eller en sammenkogt ret. Opbevarer du den i en lufttæt beholder, kan den holde i en måned.

14. maj 2021 af Elisabeth Johansson

Tid: 30 min. + 20 min. ovntid

Til: 4 personer

Du skal bruge:

  • 8 kyllingefileter (ca. 500 g)
  • 1 spsk smør
  • 1 tsk salt
  • sort peber
  • 1 vandmelonræddike
  • 1 lilla ræddike
  • 70 g spinat
  • 1 dl friske skud og spirer

Appelsinvinaigrette:

  • 1 appelsin
  • 1 dl koldpresset raps- eller olivenolie
  • 2 tsk æbleeddike
  • salt
  • friskkværnet sort peber

Saltet boghvedemysli, ca. 5 dl:

  • 50 g smør
  • 1 dl boghvedeflager
  • 1 dl havregryn
  • 1 dl solsikkekerner
  • 1 dl græskarkerner
  • 1/2 dl hørfrø
  • 1/2 dl hampefrø eller sesamfrø
  • 1/2 dl flydende honning
  • 2 tsk flagesalt

Sådan gør du:

  1. Saltet boghvedemysli: Tænd ovnen på 185 grader. Smelt smørret, og bland det med de øvrige ingredienser. Fordel blandingen på en bageplade beklædt med bagepapir.
  2. Rist blandingen ca. 20 minutter, til den er gyldenbrun. Rod rundt i den undervejs. Køl af.
  3. Bank kyllingefileterne flade. Steg dem i smør på begge sider, de skal være gennemstegte. Krydr med salt og peber.
  4. Snit ræddikerne fint, og læg dem i iskoldt vand ca. 5 minutter. Hæld vandet fra, og bland dem med spinat til en salat i en skål eller på et fad.
  5. Anret kyllingen på salaten, og top med friske skud og spirer.
  6. Appelsinvinaigrette: Skyl appelsinen, riv skallen, og pres 3 spsk saft ud. Bland skal og saft med olie og eddike. Smag til med salt og peber.
  7. Hæld vinaigretten over salaten, og drys med mysli.

Tip!

Brug de skud og spirer, som er i sæson. Kig for eksempel efter bønnespirer, karse, ærteskud og små spæde grønkåls- eller rødbedeblade. Eller køb en pose med spæde salatblade.

Opskriften er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 4. marts 2021. 

Du vil (garanteret) også kunne lide