

Du ved det, du har hørt det, tang er godt, for både din krop og vores alle sammens jord. Men hvorfor egentlig? For:
Hvad er tang?
Tang er faktisk makroalger eller store alger, som de også kaldes.
Og alger kalder man planter eller tilskriver man planteriget, fordi alger kan udføre fotosyntese. Alger har dog ikke et rodnet.
Alger er også fællesbetegnelsen for mikroalger og makroalger.
Mikroalger spiser vi ikke. Men makroalger er spiselige og kaldes mere populært for tang.
Hvorfor er tang sundt?
Tang er også en supergrøntsag. eller en form for supergrønt, da den netop ikke er en grøntsag.
Tang indeholder masser af proteiner og omega 3-olier, vitaminer og har et højt ind- hold af mineraler.
Så altså en masse af de sunde stoffer, som får både vores krop og vores hjerne kan lide.
Hvorfor er tang klimavenligt?
Fordi tang absorberer og binder CO2 og tilmed gør det så godt, at tangskove dermed kan være med til at reducere mængden af CO2 i atmosfæren.
Og fordi tang kan dyrkes uden store landarealer, ferskvand og gift og gødning. Ligesom det kan brødføde så mange, at det kan blive meget land og ferskvand at spare.


SAVTANG
... er en brunalge med blade, som kan blive 60 centimeter lange.
Smag:
Smager friskt af hav.
Passer til:
Kun topskuddene anvendes i madlavning. Kan både koges, steges, grilles og ristes. Er lækker i salater.

SUKKERTANG
... er en sprød brunalge med blot et blad, som kan blive op til 3-4 meter langt.
Smag:
Den indeholder meget umami og har en sødlig smag med en vis antydning af salmiak.
Passer til:
God som smagsforstærker og salterstatning. Også god at putte over salater, fisk og pizza og i wok og supper.

RØRHINDE
Smag:
Har en sød-salt smag. Nogle mener, den smager hen ad trøffel.
Passer til:
Kan spises både frisk og tørret. Frisk smager den godt med lidt citron og i en salat. Tilberedt er den lækker både stegt og friteret. Brug den som topping på foccacia og pizza. Vær opmærksom på, at den skal skylles meget grundigt, før den skal tilberedes.

BLÆRETANG
... er en brunalge, som findes ved vandoverfladen.
Smag:
Blæretangen har en mild frugtagtig, salt og nøddeagtig smag. De friske luftfyldte blærer smager af hav og østers.
Passer til:
Virkelig god i fiske- og skaldyrsretter. Læg også lidt blæretang i vandet, når du koger ris, quinoa eller kartofler. Tangen er også god at pickle i 1, 2, 3 lag.

FINGERTANG
(OGSÅ KALDET DANSK KOMBUTANG)
... er en brunalge med blade, der minder om læder. Findes især i kystområder med store bølger.
Smag:
Har en dyb umamismag, men er på samme tid både sød, salt og røget.
Passer til:
Steg fingertang, eller brug fingertang i en wokret. Tørret, smuldret fingertang kan tilsættes krydderiblandinger og drysses over for eksempel ris, nudler, kartofler, couscous, kød, fisk, pizza og æg.

BLÆRETANGSKNOPPER
Smag:
Blæretangens knopper har en mild frugtagtig, salt og nøddeagtig smag.
Passer til:
Kan bruges som snacks, som de er, eller bruges som drys og topping på pizza eller kolde og varme lakseretter.

Opskrifterne er tidligere bragt i Magasinet Liv 13. januar 2022.