Grønkålssalat
Smuk salat med både gris og grønkål. © Anna Kern

Grønkålssalat med baconsvøbte dadler og grønkålsdrys

Denne skønne vinterklassiker får et dejligt strejf af jul. Få opskriften her

7. januar 2020 af Elisabeth Johansson

Grønkålsdrys kan laves dagen i forvejen, hvis den opbevares tørt.

Tid: 30 min. + 5 min. bagetid.

Opskriften giver til: 8-10 personer. 

Ingredienser

  • 200 g grønkål
  • 2 rødbeder
  • 50 g røde bladbeder
  • 12 skiver bacon
  • 24 dadler uden sten
  • 2 spsk smør
  • 2 dl rødbedespirer
  • 1 dl frø og kerner, fx solsikkefrø eller græskarkerner
  • 1 dl granatæblekerner 

Grønkålsdrys:

  • 50 g grønkål
  • 2 spsk olivenolie 
  • 11⁄2 tsk havsalt 

Fremgangsmåde

Grønkålsdrys: 

Tænd ovnen på 160 grader. Riv grønkålen i mindre stykker, og fordel stykkerne på en bageplade med bagepapir. 

Dryp olien over, og bland godt. Rist midt i ovnen ca. 5 minutter. 

Tag grønkålstykkerne ud, og drys havsalt over.

Salat: 

Riv grønkålen i mindre stykker, og fjern stilkene. 

Skræl og skyl rødbederne. Skær eller riv dem i tynde strimler. 

Bland grønkål og rødbeder i en skål, top med de røde bladbeder.

Del hver baconstrimmel i to. Sno bacon om dadlerne, og steg dem i smør. Vend dem ofte, til de har en fin jævn farve. 

Læg dadlerne i salatskålen, og drys med grønkålsdrys, frø og kerner, rødbedespirer og granatæblekerner. 

Opskriften er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 7. november 2019.

Du vil (garanteret) også kunne lide