Kuren mod brune, overmodne bananer
Du kender sikkert scenariet: Føtex har tilbud på bananer. 15 styks for 15 kroner. Du snupper det gule knaldtilbud med hjem, men før du ved af det, er der gået en uge og otte ud af femten bananer ligger nu spættede og sølle i frugtskålen på stuebordet. Pokkers.
Heldigvis er der hjælp at hente – og det er endda virkelig let!
Sådan gør du
Før dine bananer bliver overmodne, er det eneste, du skal gøre ifølge Purewow.com at dele din bananklase i enkelte bananer og derefter pakke hver banan-stilk ind i husholdningsfilm.
Derfor virker det
Ethylene-gas, som udslipper fra bananens stilk, er hovedårsagen til, at bananen modnes. Ved at pakke stilken ind i husholdningsfilm sænker du den proces. Faktisk holder dine bananer sig gule og friske i op til fire dage længere, hvis du bruger husholdningsfilm-tricket. Jo mindre modne dine bananer er til at starte med, jo bedre virker det!
Smart ikke? Husk forresten, at du ikke må smide bananskrællen ud, når du har spist din banan – den skal du nemlig spise! Læs hvorfor her.